- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
483

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

483 Koncentrationslejrene i Syd-Afrika



Lejren, lavede de et rædsomt Svineri, naar man ikke passede paa.
Velstaaende Folk var ikke bedre end de lavere Klasser, og
Damerne somme Tider de værste. Saaledes i Pietersburg, til to
gamle, strenge Boerkvinder, som ellers havde gaaet og gjort
Kvalm i Lejren, blev sat lil at have Opsyn med Kvinderetiraderne;
saa maatte Damerne makke ret, og de lo Politikvinder holdt op
at gøre Kvalm.

Al denne Urenlighed har virket til at udbrede Sygdomme
som Tyfus. Over for Mæslingepatienter kommer hertil, at Boerne
mener, det er skadeligt at skifte de syges Tøj eller vaske dem.
De maa kun faa Vand som Drikke, selv Vandomslag tillades ikke.
De gør heller intet for at modvirke de voldsomme
Temperaturomslag. De syge Børn holdes om Dagen i den stærke Hede
dækkede af en Dynge Klæder. Det var paabudt, at Teltfligene eller
Dørene om Dagen skulde holdes aabne, men mange lod være, saa
Luflen i Teltene var uhyggelig. Boerne søgte helst paa enhver
Maade at stoppe for den friske Luft. 1 et Hus var der sømmet et
Tæppe fast foran Skorstenen, den eneste Luftgiver i Værelset. Til
Gengæld saa’ man Børn, der endnu ikke var kommet sig efter
Mæslinger, løbe ude i Storm og Støv eller blive baaret paa Armen
af Moderen, mens hun stod ude og lavede Mad.

Fra først var Boerne meget utilbøjelige til at komme paa
Hospitalerne, dels fordi de troede, at de skulde betale for Plejen,
dels fordi det hed sig, at de syge blev sultede paa Hospitalet (som
i Tyfus). De dulgte derfor tit Sygdomstilfældene, saa længe de
kunde. En Læge kom ind i et Telt, hvor der laa et Barn og sov.
Moderen greb det i Armene og halede det voldsomt paa Benene.
Barnet saa sygt ud og kunde ikke holde sig oprejst, men Moderen
forsikrede, at det fejlede ingenting. Det viste sig, det havde stærk
Difteritis. Naar Patienter skulde bringes paa Hospitalet, mødte
talrige Venner for at sige dem det sidste Farvel. Denne Uvilje
fortog sig efterhaanden; Familier, der havde strittet imod, naar et
af deres Medlemmer skulde indlægges, kom siden af sig selv og
bad om at faa et andet paa Hospitalet, og Patienter, der havde
været uvillige til at komme ind, viste sig siden lige saa uvillige
til at forlade det gode Kvarter.

Sans for fornuftig Diæt har Boerne sjælden. Forældrene lader
Børnene spise, hvad de har Lyst til. Spæde Børn faar tit tungt
Brød, sort Kaffe og Kød for at give dem Kræfter! En Læge
havde forordnet Mælk til et Barn, Moderen gav det i Stedet Sardiner.

32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free