Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene
505
morsom. • Saa var han ogsaa saa underlig klædt i den lange Frakke —
med Fald i Ryggen som Vimmelskaftet og Herrens Rumpe som
Amagertorv — og med rød Fez paa Hovedet ligesom en skandinavisk Kunstner
i Rom for 50 Aar siden. Ved at offenliggøre den Tegning af Emil
Poulsen som Stockman, der i sin Tid stod i „Ude og Hjemme", vilde
man bedst kunne vise Afstanden. Rigtig god var vel i det hele kun
Hr. Aggerholms Billing (skønt mindre original, da den noget lignede
Hr. Jakob Jakobsens Stil, end hans Rizzio i Maria Stuart). —
Efter at dette var skrevet, har det kongelige Teater endt sit Arbejde
eller om man vil — men lidt for tidligt altsaa — taget sig Ferie med
det nye treakts Skuespil „Det gamle Færgested". Man husker fra
sine gladeste Sommerferietider den Følelse, hvormed man sagde: „Jeg
gider ikke set dig!" til sit Arbejde og: „Jeg væmmes ved dig!" til Østergade.
Saaledes synes den anonyme Forfatter at have smøget baade København
og Arbejdet — i al Fald alt det i Kunsten, der kaldés saaledes:
Sammenhæng og Begrundelse — af sig og frit givet sig hen til Skov og Strand og
ladet Vorherre og Professor Bloch om Resten. En Forfatter, der optræder
i Stykket, finder med Anonymens Bifald Naturen meget interessantere end
Mennesket — en farlig Lære for en Skuespildigter. Det er unægtelig en
dristig Tanke i et moderne Skuespil at give klimatisk Mytologi (Fantasier
over den lollandske Feber?) i Stedet for Psykologi og lade en hvid Kjole
paa en mørk Baggrund („Skoven") gøre Honnør for det interessante
Problem: en Kvinde med tre Mænd, af hvilke hun har været gift med den
ene, er gift med den anden og elsker den tredje. Imidlertid var det
halsløse Foretagende virkelig nær ved at lykkes. Der var i denne fuldkomne
Forsagelse over for den psykologiske Motivering noget — hvad skal man
kalde det: desperat fordringsløst, som smittede eller afvæbnede. Der var
i Dialogen en højst indtagende Naturlighed, som fik selv det tungeste
(Skoven „lurer" o. s. v.) til at glide. Og der var bag det hele et bravt
og mandigt Sindelag med Sans for det store og stille og et stilfærdigt
Lune, der morer sig ved at se en Blære krybe ind i Tordenvejr.
Og saa var der naturligvis Tordenvejret, Scenearrangementet, der intet
glemte, der ser til smaa og store fuldvist og til den liden Fugl paa Kvist
med Hovedet under sin Vinge: som lod Tordenen rulle og Lynene glimte
(endogsaa forfra) og dog fik Tid til at tildække Piphans med „Bogø
Folketidende". Nu har Prof. Bloch saa længe i dette Foraar paa den
nydeligste Maade sørget for Kunstnernes og Publikums Aftenhygge og
Ferieglæde — nu glæder vi os til at se dem arbejde sammen for
ret Alvor.
Efter „Det gamle Færgested" opførtes med en smagløs Overgang
Arthur Schnitzlers lille Enakter Litteratur. Det var unægtelig at
komme hjem igen til Østergade eller „Fliegende Blätter." Det blev spillet
netop lige saa kvikt og fikst, som det var skrevet, og der er slet ingen
Grund til at kalde Poesien selv paa Riddervagt ud af det Allerhelligste,
fordi et godt Hoved tillader sig at gøre Løjer med et Par af dens
Snobber paa Trappegangen.
Vilh. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
