Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Georges Clemenceau
Det var Øjeblikket, da alle Lidenskaber var løsladte, alle
Fremtidsplaner i Gæring, og da de Galeste søgte at gribe Styret. Der var
i ham paa én Gang en revolutionær, mere overbevist end nogen
af dem, som da gav Hals i de offentlige Forsamlinger, og en
Politiker med Blik for det mulige og opnaaelige, en Herskernatur,
der ikke vilde lade sig overvælde af Gadernes Masser. Men der var
gerne to Gange om Dagen Oprør i hans Kres — en Kres, der
jo var en hel lille Hovedstad; den havde dobbelt saa stor en
Befolkning som Kristiania dengang.
Forudseende som han var, henvendte han sig til Thiers og fik
af ham hans Ord paa, at han ikke vilde lade Tropperne bemægtige
sig de Kanoner, som Befolkningen for at bevare dem mod at falde
i de tyske Troppers Hænder havde slæbt op paa Buttes Montmartre
fra Champs Elysées, hvor de befandt sig, da den tyske Hær stod
i Begreb med at rykke ind i Paris. Disse Kanoner var købte ved
Subskription for Befolkningens Penge; man nærede derfor en ganske
særegen Ømhed for dem. Man ansaa dem jo endog for saa
dyrebare, at den fattige af Belejringens Nød udmarvede Befolkning
spændte sig selv for dem og trak dem helt op paa Højdedraget,
dér hvor nu Sacré-Coeur Kirken staar som et Vidne om Reaktionens
Triumf. Clemenceau forudsaa’, at det vilde komme til blodige
Sammenstød, ifald Tropperne forgreb sig paa disse civile Kanoner,
der var Befolkningens Øjesten — endda de var ganske uden Krudt
og næsten uden Kugler. (Saaledes foranlediges verdenshistoriske
Kriser af en Kamp om Skingoder.)
Om Morgenen den 18. Marts erfor han i Mairiet, at Thiers havde
brudt sit Ord og at man vilde bemægtige sig Kanonerne og tage dem
med sig. Der var 171 Stykker Skyts indfiltrede i hinanden. Der
udkrævedes ikke mindre end 1200 Heste til at føre dem bort paa én
Gang. Han ilte til, mens man ventede paa Heste. General Lecomte
stod der. Clemenceau gjorde ham Forestillinger, beraabte sig paa
Thiers’ Æresord; Generalen bandede og tog intet Hensyn dertil. Han
kom til at fortryde det. Thi nogle Timer efter blev han som bekendt
sammen med General Clément Thomas stillet mod en Mur og skudt.
Tropperne havde da nægtet at fyre paa Borgervæbningen og paa de
Kvinder og Børn, der omringede dem. De gik over til Oprøret
Saa snart Clemenceau erfor, at der var nye Uroligheder i Gære,
vilde han paa ny forlade Mairiet. Det var ikke let. Han havde tre
Medhjælpere fad joints), men den ene var i Bordeaux, de to var
løbne over til Oprørerne. Han overgav da en Ven Mairiet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
