Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 Georges Clemenceau
retningsmand, der er mere havesyg end fintfølende, givet saa mange
Penge ud til ingen Nytte? Mon det, han ventede af Dem, Hr.
Clemenceau, ikke netop var, at De skulde styrte Ministerier, angribe
alle Mænd, der var ved Magten, og fremkalde den stadige
Forvirring, som Deres store Talent har afstedkommet i Landets og
Parlamentets Anliggender? Thi det er til at ødelægge og nedbryde,
at De har viet Deres Liv. — Hvor mange Ting, hvor mange
Mennesker har De ikke knækket! Først Gambetta, saa en anden, saa
endnu en anden, stadigt andre — Hvor har Cornelius Hertz maattet
fryde sig!" — Og han endte med at kalde Clemenceau for
Forræder mod det franske Fædreland.
Dennes Svar lød blot: De lyver [Monsieur Paul Deroulkde!
Vous en avez menti], og Duellen fulgte.
Man bør læse den nyeste Fremstilling af disse Begivenheders
videre Gang i Barrés’ Leurs figur es, hvis man vil have det fulde
Indtryk af den bevidste Usandfærdighed under Hadet mod
Clemenceau. Thi Barrés, engang Clemenceaus største Beundrer, er, siden
denne styrtede Boulanger, bleven hans giftige Fjende. Og man bør
betænke, at denne Fremstilling er udgivet i Aar, da ikke ét tænkende
Menneske mere tror paa de Beskyldninger, som her opretholdes.
Det begyndte med, at den skadelige, langbenede Deklamator
Millevoye — en Ætling af Elegiernes Forfatter — atter og atter
lod sig forlyde med, at Clemenceau som Modstander af Alliancen
med Rusland fik Penge af det engelske Gesandtskabs hemmelige
Fonds. „Blot man kunde bevise det! sagde han; det er Frankrig
selv, som han sælger. Jeg kan finde mig i Panamister, men aldrig
i en Judas."
Naar man forud forkynder, at man vilde give mange Penge
for et Bevis, indfinder der sig i Reglen en med Beviset. Men
Barrés slutter, at Falskneriet kom fra Clemenceau selv, for at han
senere kunde beklage sig over Bagvadskelse. — Her er sikkert
Højdepunktet af Frækhed naaet. Ingen Fjende af Parneil har dog
nogen Sinde paastaaet, at Parneil i sin Tid selv lod Times tilflyde
sine af Pigott forfalskede Breve.
En Neger ved Navn Norton, der kaldte sig ansat Tolk ved
det engelske Gesandtskab i Paris, kom, hedder det, til Journalisten
Dueret ved La Cocarde og viste ham gentagne Gange Breve fra
Mr. Lister i det britiske Udenrigsdepartement til Mr. Austin Lee at’
det engelske Gesandtskab i Paris, dernæst en Fortegnelse over
underkøbte. — Han lovede paalidelige, autentiske Aktstykker mod
Tilskueren 1903 -J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>