Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laurids Bruun: Flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Flugten
nær; og Johan tør ikke andet. Han tager Fjerpennen, som hans
Broder holder frem imod ham og sætter sit Navn under paa
Per-gamentsrullen, som han breder ud for ham i Vinduet. Stuen har
intet andet Lys end den lyse Nats Dæmring.
Johan klæber Voksseglet paa og trykker med sin store Ring.
Han gør det nødig — under Tvang gør han det.
Kristoffer stikker Pergamentet til sig og modtager af Johan
et lille sølvslaaet Skrin, som han gemmer i en Rejsepose under sin
Kappe. Saa mønstrer han dem alle og giver Vink til Bo Falk,
der venter ved Døren.
Otto gaar hen til sin Fader og spørger:
— Hvor skal vi hen, Fader?
Kristoffer byder ham vredt med Haanden at tie.
Saa gaar de alle, én efter én, ikke ned, men op ad
Taarn-trappen — til Loftet. Eufemia gaar nærmest efter Bo Falk. Han
fører hende ved Haanden mellem Tønder og Sække paa Rad. Og
hun har Valdemar i den anden Haand; han knuger sig i
Mørke-angest med begge Hænder til hendes Arm.
Nu er de ovre i Sidefløjen. Otto kan se ned i Gaarden, at
der er Lys i Bo Falks Vinduer. De gfiar ned ad Vindeltrappen,
som knager. Nu er de ved den runde Egedør med den store
Klampe, som fører ind til Bo Falk.
Igennem Gang og Fadebur og ud paa Svalen — og nu staar
de i en lille mørk Stue, hvor der er hængt Tæppe for Vinduet.
Et Barn vaagner og skriger op i Angest lige ud for dem. De
standser. Bo Falk bøjer sig over Sengen, som Otto nu kan skimte
gennem Mørket.
— Det er mig, Karen — læg dig og sov! — siger Bo Falk
strengt.
Og Karen lægger sig igen. Otto er den sidste, som gaar
gennem hendes Sovekammer. Uset af de andre bøjer han sig ned
over hendes Seng, ned over hendes Hoved. Hun rækker sit
Ansigt op imod ham og kender ham.
— Farvel, Cara! — hvisker han og kysser hendes aabne
Mund.
Fra Bo Falks Sal, hvor der er Lys af mange Kærter, gaar de
ud i Forstuen. Og nu taler Bo Falk højt til sine Gæster, medens
han aabner Døren ud til Gaarden, hvor Svende holder rede med
Hestene, som virrer med Hovedet mod det flakkende Lys fra
Armstagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
