Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Student og Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Student og Bonde
39
des i Folkets Midte, sagde han og mente dermed Professorerne
og andre studerede Folk, var det desværre altfor synligt, at dette
Ministerium stod imellem Hs. Majestæt og Folket og at der ikke
længer var nogen, der kunde repræsentere Nationen over for
Udlandet.
Hvilke Følger dette Blændværk havde ikke blot i den ydre,
men ogsaa i den indre Politik, er en kendt Sag. Det var et strengt
Hus, det herskende Parti maatte holde, naar Folket hver Dag
skulde vise sig paa Scenen nøjagtig i den Lignelse som et
nationalliberalt Søndagsfolk med hvide Halsbind og glatragede Ansigter,
hvori det én Gang for alle var afrettet, og den offentlige Mening
hver Dag nøjagtig tale med den Tunge, som var den eneste, der
svarede til Formaalet. Der var kun ét Middel hertil: at sætte
dem, der ikke passede i dette Tableau, uden for Folket, i hvert
Fald uden for den hæderlige og oplyste Del af Folket. Og dette
Universalmiddel blev ogsaa i lige Grad anvendt over for
Helstats-mændene, der væsentligst faldt sammen med Godsejerpartiet, og
over for Bondepartiet. Ved Hjælp af denne Trafik opnaaede
disse to Dele af Befolkningen i dette Tidsrum kun at føre en mer
eller mindre taalt Tilværelse som en Samling Mindremænd eller
Tremarksmænd, der afvekslende blev dømte af den offentlige
Mening som Mennesker, der begik vanærende Handlinger, eller
udgrinte af den offentlige Mening som utrolig latterlige Størrelser.
Dette er Baggrunden, paa hvilken Begivenhederne i 1866 og
den nuværende Forfatning maa ses. For denne Mishandling tog
nemlig Junkerne og Bønderne i 1866 i Forening deres Hævn. Det
Forbund, man har kaldt Forbundet mellem de store og de smaa
Bønder, var en af en fælles Hævnfølelse udgaaet
Sammensværgelse mere end det var et positivt Fostbroderskab eller et
økonomisk Fællesforetagende. Bagved laa det fælles Martyrium,
og det er et varmt Jern at smede med. Den Indskrænkning i
Valgretten, som det ny Landsting i Grundloven af 1866 betegnede,
burde i hvert Fald være kommen paa en hel anden Maade. Men
naar den netop kun kunde gennemføres i denne bestemte
Skikkelse, saa var det, fordi det da kunde forekomme Demokratiet, at
hvad det tabte paa den ene Led, vandt det igen paa den anden.
Hvad det vandt var dette, at Intelligensen fik mindre
Indflydelse i det nye Landsting end i det gamle. Og at de
Intelligentes politiske Betydning blev svækket, forekom dengang
Demokratiet en stor Vinding. Der kom andre Tider siden, hvor Demo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
