Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Student og Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Student og Bonde 48
politiske Magt været meget stærk, og den har varet næsten et helt
Aarhundrede. Fra dens Højde foreligger der nok af Træk, der
viser, hvordan den studerende Stands Mening var den offenlige
Mening i Landet, Politikerne tog mest Hensyn til, og Studenternes
Tilslutning det Segl. Berømmelsen maatte have paatrykt, før den gjaldt
for uanfægtelig sikker. Da Soldaterne vendte hjem fra Treaarskrigen,
var det Studenterne, der tog imod dem og takkede dem paa Folkets
Vegne. Og i Forvirringen efter Dannevirkes Rømning, da Monrad
søgte at berolige den offenlige Mening, hvor ilede han da hen?
Til Studenterforeningen. Den var et Ting for sig, det tredje
Ting i samme Betydning, som man nu i visse demokratiske Lande
benævner Børsmatadorerne saaledes. Det stærkeste Eksempel
afgiver dog et Træk fra Grundtvigs Begravelse. Det var her
Studenterlavets argeste Modstander, „den sorte Skole "s iversyge
Bekæmper, der blev stedet til Jorden. Og hvem førte Toget an?
Studenterne! Studenterne gik i Spidsen, hedder det med
bevæget Følelse i Beskrivelsen af Ligtoget. Saadan var det.
Studenterne blev hentede frem ved højtidelige Lejligheder som
Nationens dyrebareste Helligdom. Selv ved deres Modstanderes
Højtideligheder kunde de ikke undværes i Spidsen for Processionen.
Studenterne i Spidsen — det var Tidens Løsen.
Det har varet nøjagtig 100 Aar. Det begynder efter
almindelig Antagelse med Slaget paa Reden den 2. April 1801, og det
endte afgjort med Slaget paa Valgdagen den 4. April 1901. 100
Aar er en lang Tid for et Regimente, og en lang Tid for det næste
at vente paa at komme til. Om der derfor i det sejrende
Bondeparti laa gemt nogen Hævnlyst mod de Overvundne, var det ikke
til at undres over. Saadan har det været Sæd i gamle Danmark
i tidligere Tider, naar Magten er gaaet over fra et Parti til et
andet. Da Enevælden havde besejret Adelsvælden, fik Adelen i
den første Tid ikke gode Dage. Kaj Lykkes og Ulfeldts Skæbne
er Eksempler, vi alle kan huske. Og det ny Embedsparti, der i
1848 afløste Mændene fra Enevælden, viste heller ikke megen
Skaansel mod den Fortid, hvis Magt de arvede. Forfølgelsen mod
A. S. Ørsted og Heiberg blev drevet som en lystig Jagt over Stok
og Sten. Der er ogsaa nu et og andet Tegn i den Retning, men
der er ogsaa modsatte Tegn. Forfatterloven, Forslagene om de
højere Almenskoler, om det borgerlige Ægteskab, om Retsrefornien
tyder ikke paa noget aandsfjendtligt Bondeherredømme. Men den Tid
er forbi, da den studerende Stand som saadan er en politisk Fak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
