Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Clausen: Et Rimbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Et Rimbrev
Jeg betragted mit Land som et Sol-Land,
hvis Sag man forsvarer
omtrent som en rasende Roland:
med lange Fanfarer.
Og det gjaldt om at værge sin Ret
imod Livs-Forménerne,
for de myldrer, de myldrer saa
morderisktæt — Saracenerne.
Men jeg følte, hvad faa fik at se,
som en „indre Forblødning",
og jeg ofred i Stilhed paa Livs-Vævets
Stopning og Bødning.
III
Ak jeg aned som ung, da jeg prænted
en Højsang til Livet,
at jeg førte en Sag, hvis Fortabelse
forud var givet ....
Og med Briller paa Næsen besaa mig
en undrende Dommer,
som alt havde Kendelsen gemt
i de lurvede Lommer.
Jeg fornam som en Skælven, der gik mig
fra Foden til Issen,
ved at se, hvordan Livslykkens Kim
blev forkrøblet og vissen
og derhjemme kun fødte en Frugt,
der var tornet og pigget,
men sjælden til Menneskers Fryd
og Husvalelse skikket.
Og hver Drøm, som vil aabne
de bævende Hjærteblade,
fandt Kvinder, der ej kunde elske,
og Mænd, hvis Bedrift var at skade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
