Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Hjertets Ret eller Hovedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Hjertets Ret eller Hovedets 64
ved Dybbøl, og han selv betegner sig med Stolthed som
vaaben-førende Mand. Men nu er hans Pligtfølelse begyndt at vakle, han
spørger sig selv med Tvivl, om Fædrelandet virkelig er disse Ofre
værd: „Der er," siger han til Slut, henvendt til dette, ,nu knap
henrunden 30 Aar, siden de sidste Mænd satte deres Liv i Vove
for at redde din Ære, og nu sender du Landets ældste Kongesøn,
den Mand, der efter alt at dømme snart skal bære Landets Krone,
til Tyskland for at knytte et Venskabsbaand med det Land, der
saa samvittighedsløst har dræbt dine Sønner, bragt Sorg og
Fortvivlelse i Tusinder af Hjem og sønderlemmet det Jylland, der
tidligere naaede fra Ejderens Strøm til Skagens hvide Banker, lader
ham iklæde sig tysk Husaruniform og holde Taler for den tyske
Hær, for den Hær, der for 30 Aar siden forøvede den største
Ulykke, der nogen Sinde er overgaaet vort Land. Danmark, du
er en utaknemlig Moder!"
I dette Udbrud, hvis følte Sandhed man ikke har nogen Ret
til at betvivle, har man in nuce Formlen for Tankegangen hos en
stor Del, maaske Flertallet af det danske Folk, den Tankegang,
som sættes i Bevægelse, hver Gang Talen er om Tyskland. Her
spørges hverken om hvorfor? eller hvordan? her undersøges ikke,
hvilke patriotiske Formaal Kronprinsen eventuelt forfulgte ved sin
Rejse, her levnes ikke Tid til at forestille sig, at Kronprinsen
maaske her havde paataget sig en i sig selv ubehagelig og
utaknemmelig Opgave, fordi han derved kunde fremme Landets Vel.
Her fastslaas kort og godt: Landets tilkommende Konge har
udført en international Høflighedsakt mod det Land og den Hær, der
i 1864 kæmpede mod Danmark, og dette er et Frafald fra
Fædrelandskærlighedens Idé, som berettiger andre til Tvivl om, hvor vidt
den er de bragte Ofre værd.
Denne Udtalelse med dens korte og stejle Konklusion har
Betydning, thi her ligger i Virkeligheden den store Anstødssten for
al fremtidig dansk Udenrigspolitik. Tyskland er for
Artikelforfatteren i „Aarhus Stiftstidende" og for hans mange Meningsfæller
trindt om ikke den tilfældige Fjende, men Arvefjenden; kun en
højtidelig Tilbagegiveise af Rovet, en aaben Indrømmelse af
begaaet Uret kan hæve dette Arvefjendskab. Og da man i sine rolige
Øjeblikke kan sige sig selv, at dette sidste aldrig vil ske, saa bliver
altsaa Følgen, at Tyskland skal vedblive at være Danmarks
Arvefjende, med en uoverstigelig Kløft jnellem de to Lande, saa længe
der overhovedet er en dansktalende og dansktænkende Mand til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
