Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Hjertets Ret eller Hovedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Hjertets Ret eller Hovedets 70
for de Danske, som ikke hører til Kongeriget, end hos et
Tyskland, der staar os fjendsk.
Der er et Punkt, som jeg tidligere ikke har haft Lejlighed til
at fremhæve, og det er det kulturelle. Det er fra forskellige Sider
bleven sagt, at der er den Fare ved Tilnærmelse til Tyskland, at
vi bliver slugt af den tyske Kultur. Jeg tror, at denne Fare ikke
vil blive vanskelig at bekæmpe, og idet et lille Land naturligt skal
søge udefter, saa vil vi, ligesom vi politisk kan finde Støtte i
Tyskland, saaledes kulturelt kunne finde den i England.
Professor Brandes bemærker i sin anførte Artikel (Pag. 842), at vi „ved
udelukkende at søge vor Dannelse i Tyskland og England kun vil
opnaa at indsnævre os". Som om ikke disse to Landes Kultur var
hinanden diametralt modsat, og som om der overhovedet herhjemme
i Forvejen var noget almindeligt Kendskab til England. Professor
Brandes er selv ved sin Virksomhed for at tilføre os udenlandske
Aandsværdier bleven medskyldig i, at dette ikke er Tilfældet; det
er en Undladelse, der er lige saa godt som et helt Program, naar
Forfatteren af „Hovedstrømninger" ikke behandler, ja, knap nok
nævner Carlyle. Men den yngre Slægt — den fra den anden
Side af Skærmbrættet — skal nok selv vide at finde, hvad den
har Brug for. Det er næppe rigtigt, naar Professor Brandes
(sammesteds) i sit Forsvar for den romanske Kultur betegner Holberg som
hovedsagelig franskdannet; det var da snarere under Opholdet i
England, at Holbergs Personlighed modtog det Præg, der skabte dens
Betydning herhjemme. Og i den moderne, friske og frodige engelske
Litteratur, der netop har Værdi ved dens inderlige Forbindelse med
alt, hvad der. rører sig i det virkelige Liv, politisk og socialt, der
vil dansk Aandsliv finde tilstrækkelig Modvægt mod alle tyske Farer.
En Tilslutning til England, en nærmere Beskæftigelse med hvad der
her foregaar i Presse og Parlament, i Bøger og paa Scenen, vil
saa langtfra være en Indsnævring, at det tværtimod vil betegne en
positiv Forøgelse, saa sandt som nu til Dags Uvidenheden om
engelske Forhold og engelske Personligheder, selv i de saakaldte
dannede Kredse, er grænseløs. England er det, vi skal se hen til
at lære af, ikke mindst i Kraft af Slægtskabet; dette sidste har da
særligt Bud til Jyderne. Det er betegnende nok, at en af de mest
begavede i det yngre Kuld, Johannes V. Jensen, søger at redde sin
lokalpatriotiske, jydske Stolthedsfølelse ved at appellere til England:
„Da Jydernes Historie," siger han („Danmarks Historie og Jyderne",
i Jydsk Stævne, Pag. 4) ophørte i Danmark, fortsattes den i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
