Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Julius Langes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Langes Brere
73
domrnelige Tonefald. Vi synes overalt at høre den fremsætte de
vel tænkte og vel byggede Sætninger, langsomt og med Vægt,
naar Talen er den barske Alvor, gælder Indsigelse mod forfløjne
Tanker og uforsigtige Ord. Vi synes at fornemme Stemmens
muntre Klukken, naar den løsslipper en Strøm af overgivne
Indfald fra det rige Fond af straalende Lune, han trods Sorger og
Sygdom formaaede at bevare usvækket lige til sin Død. For det
levende Billede af Langes brede, runde, store og stærke
Personlighed, som disse Breve tilbagekalder, er vi dem mest taknemmelige.
En god Prøve paa Langes vidfulde Skemt giver hans Brev til
Krøyer, da der er Tale om at købe Cederstrøms „Enken" til
Galleriet. „Jeg har nu altid havt et ømt Hjerte, og det skærer
mig i det, at den stakkels Enke ikke kan finde den Knage her i
Livet, som hun kan hænge sig paa. Og det maa da ogsaa være
kedeligt for Cederstrøm, om han til evig Tid skal have sin egen
Enke hjemme hos sig. Der er jo mange Exempler paa, at man
har skilt sig fra sin Kone — at det saa skal være saa vanskeligt
at skille sig ved sin Enke!" Samme Tonart har Spøgen i mange
andre af Langes Breve. Undertiden er den næsten drengekaad,
som i de Breve, hvor han tildeler Venner klingende Navne og
prunkende Titler. Mange vil vel undre sig over at finde den
dygtige Videnskabsmand saa kær i barnlig Spas. Men der vedblev
at være et godt Stykke af et Legebarn tilbage hos Julius Lange.
Jeg glemmer ikke let nogle spændende Øjeblikke, da vissent Løv
blev vendt for at genfinde en kostbar og sørgelig berømt
Sølvdolk, som var gleden ud af hans Lomme under en Tagfat op ad
Ørholms Bakker.
Som Brevene nu foreligger, er de, trods enkelte skrappe
Udfald til højre og til venstre — mest til venstre — rigere paa Salt
end paa Peber. Men i den historiske Sandheds Navn maa det
siges, at Peberet ikke var et Krydderi, som Lange nægtede sig.
Det skyldes vistnok for en stor Del de rimelige Hensyn, Udgiveren
har maattet tage, naar der i de udgivne Breve kun er bleven en
forholdsvis ringe Dosis tilbage af det. Lange udtalte sig jævnligt
privat om Forhold og Personer med en Djærvhed, der ikke
stemmede med Forsigtigheden i hans offentlige Færd. Efter disse Breve
at dømme synes han næsten urimeligt harmløs godmodig; det var
han ikke i Virkeligheden.
Positiv Belæring finder man selvfølgeligt i rigere Maal i Langes
Skrifter end i hans Breve, skøndt der i disse ogsaa i saa Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
