Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moralundervisningen i de franske Skoler
115
taire om Tolerancen. Det hedder deri: „Gør ikke mod nogen anden,
hvad du ikke vil have skal gøres mod dig." Det er ikke til at se,
hvorledes et Menneske efter dette Princip kan sige til et andet:
„Tro paa min Religion, eller jeg vil gøre dig alt det onde, jeg kan."
„Retten til Intolerance er taabelig og barbarisk; det er en
Tigerret, og den er end frygteligere, thi Tigrene dræber kun for at æde,
medens vi bliver udryddede for nogle Lærereglers Skyld." Derpaa
følger i selve Bogen et lille Kapitel om Tolerancen. Det hedder i
dette, efter Omtalen af tidligere Tiders Religionskrige og Forfølgelser:
„Nu til Dags slaar Menneskene ikke saa tit hinanden ihjel for Religionens
Skyld. Men selv i Frankrig er der dog Folk, som gerne vilde se Fortidens
Rædsler begynde forfra og som endog truer dem med Døden, der ikke har
samme Tro som de selv. Dette er en skammelig og barbarisk Fordomsfuldhed.
Katolikerne har Ret til ikke at holde af Jødernes religiøse Anskuelser, ligesom
Jøderne har Ret til ikke at holde af Katolikernes. Men de, som foreslaar at
dræbe Jøder eller Protestanter, fordi de er Jøder eller Protestanter, er Mordere.
Det er ogsaa at være intolerant og taabelig, at foragte et Menneske og
ikke ville være hans Ven, fordi han ikke er døbt, eller fordi han ikke er viet
i Kirken, eller fordi han ikke gaar til Messe. Hvad Mening man saa har om
Religionernes uudgrundelige Spørgsmaal, kan man være en hæderlig Mand. Vi
bør være alle hæderlige Menneskers Venner uden Hensyn til, om de er Jøder,
Katoliker, Buddhister, eller om de slet ingen Religion har.*
Det er i selve den staaende Strid i Frankrig, Forfatteren her
griber ind; han advarer mod Katolikkernes Fanatisme overfor
Fritænkerne, mod Antisemitismen og mod den hele religiøse
Ufordragelighed.
Der er saaledes, siden Moralundervisningen indførtes, foregaaet
en vis Forskydning i dens Stilling til Religionen; fra nogle vage
Forklaringer om Gud er man naaet til at behandle alle Religioner
i samme Plan, som noget ingen véd Besked om, medens de
videnskabelige Sandheder stilles op som det, hvorom alle Mennesker
maa samles.
I en anden Henseende har Stillingen været klar lige fra først
af. Den Moral, man lærte Eleverne, er ikke knyttet til noget
religiøst Grundlag. Den religiøse Undervisnings Formel var: Du skal,
eller end oftere: du skal ikke, og som Forklaring af, hvorfor man
skulde eller ikke skulde, gaves kun Guds Vilje; med Løfte om
Belønning eller Trusler om Straf i en anden Verden indprentedes
Læresætningerne. Moralundervisningen derimod knytter sine Regler
til en Gruppe af de mest elementære, mest fælles menneskelige
Følelser. og gennem fornuftmæssigt Ræsonnement viser den Eleverne,
s*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
