Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Moralundervisningen i de franske Skoler
121
tilbage efter de forskellige Stemningssvingninger, men det samlede
Resultat er, at Statens Skole har sejret. I Statens lærde Skoler
er der 90,000 Elever mod 70,000 i Kirkens og 10.000 i private lærde
Skoler, i Statens højere Pigeskoler er samlet 12,000 Elever, en ren
Erobring fra Klostrenes Opdragelsesanstalter, og endelig, hvad der
er afgørende, Statens Folkeskoler søges af betydelig over 4 Millioner
Elever, Kirkens af adskillig under l’/» Million.
Imidlertid, en Del har jo Kirken beholdt. I dens Skoler
findes selvfølgelig den gamle Religionsundervisning. Skolelovene
kræver dog en Moralundervisning tillige, og denne finder da ogsaa
Sted, om end den knyttes nøje til Religionsundervisningen. En
saadan kristelig Lærebog begynder f. Eks. med at opstille Beviser
for Sjælens Udødelighed og Guds Eksistens. I en af dem bevises
denne saaledes: »Siden Verden eksisterer, maa den være skabt af
en, som ikke selv er skabt, det vil sige af Gud." Mange andre
Beviser føjes til, deriblandt dette: „Alle Mennesker har betragtet
Gud som Samfundets Grundvold. Han er Folkenes Lov som de
enkeltes, han hersker over Lovene som over Samvittighederne.
Ved hans Navn haaber de retfærdige, medens de onde skælver."
Hver af de Moralregler som opstilles, bygges saa paa Guds
Vilje. Familjen er indstiftet af Gud, paastaas der, overalt uden for
Kristendommens Folk har den ført til Misbrug;
Fædrelandskærligheden bygges paa Religionen o. s. v. Om Revolutionens
Menneskerettighedserklæring siges det, at den kun taler om Menneskenes
Rettigheder og ikke om deres Pligter, og at den tier om Guds
Rettigheder. Lighed, Frihed og Broderskab kan derimod de
kristne meget vel gøre til deres Valgsprog; det stemmer med
Evangeliets Aand. Frihed. Lighed og Broderskab er Begreber, som
ingenlunde stammer fra 1789; de er kommet ind i Verden med
Kristendommen. Som Statsskolens Morallære er en Forherligelse
af Revolutionens Ideer og trods Neutraliteten en Kritik af den
religiøse Tankegang, saaledes vendes Kirkens Moralundervisning
bestemt mod den af Revolutionen skabte Tankegang, og bærer fra
først til sidst det gamle Regimentes Præg. Tendensen er langt
tydeligere i de kristelige Skoler, den nærmer sig til den ligefremme
Agitation; dette gælder saaledes, naar, i den Tid da
Kongregations-loven drøftedes, Kirkeskolens Lærere under Gennemgangen af
Begrebet Tyveri nævnede Statskonfiskation af Kirkens Godser som
Eksempel derpaa.
Undervisningen drives i Kirkens Skoler som i Statens ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
