Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Knud Sjællandsfar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger
173
Om Dagens og Livets Tider kan man ogsaa have lidt andre
Minder end Knud Sjællandsfar. Han slipper for hurtig ud af
Michel Angelos Kapel, hvor Solen, som han siger, ikke skinner.
Man behøver ikke at være en Michel Angelo for at have følt noget
af den Lede, hvormed Aurora vaagner til ny ubarmhjertig
Bevidsthed, eller for at kende Grespusculos Sorg over den døende Dag og
den bitre Ynk, hvormed han stirrer mod alt det Støv, Dagen har
hvirvlet op. Naar Forf. finder, at vi i vor Tid har levet i et
herligt, sigtbart Septembervejr, „hvor vi har kimnet røre os frit uden
Tryk, kunnet arbejde, kunnet aande af frie Lunger", vil det
Indtryk rimeligvis overraske adskillige, for hvem det var en
Skammens og Skadens Tid, som lærte En Længsel mod „Nattens" tunge
Stensøvn mentreché’l danno e la vergogna dura.
Den Mand, vi møder i Betragtningerne, er et lykkeligt
Menneske. Han lever i jævn Velstand, har naaet Anseelse, synes glad i
sit Arbejde, har et lunt og lyst Hjem og alt det, som efter
Kate-kismeforklaringen hører med til det daglige Brød. Han kan nyde
Naturen og hvile Hjernen rigelig ud. Han har et letaandende og
spændigt Sindelag, saa Sorgerne ikke æder sig ind i hans Kød.
Han har en Skat af nærende Kundskaber og Sans for Poesien,
baade i Bøgerne og i Livet. Han er endnu ung nok til, at
Alderdommen er en Genstand for Gætning, og har ikke naaet den
Erfaring, at not all the preaching since Adam — has made Death
other than Death.
Han kan sagtens være gode Venner med Livet. Men for
dem, Solen sjældent skinner paa, præker han noget i en Lygte.
Jeg kommer til at tænke paa Arbejdsmændene, der flokkes tæt
ved Bolværket, naar et Dampskib lægger ind om Vinteren. De
staar og stamper med Fødderne, kryber sammen i Kulden og
haaber paa Arbejde. Nogle Stykker bliver antaget, og Resten vender
sig bort med tomme Hænder. Eller jeg mindes en svindsottig
Skrædder, som sad hele Dagen og snurrede paa sin Maskine, mens
Luften var fuld af Klædestøv og den brændte Lugt af
Presse-jernet. Eller jeg husker en Mand, som hver Aften sad paa
Kafeen og glædeløs drak en Snes Bajere, mens han stirrede paa en
og samme Avis. Sikken en Ynk og Tomhed! Mon de vilde være
modtagelige for Knud Sjællandsfars Evangelium? Eller alle de,
som dybt føler Ormene, der gnaver paa Livets Rødder, Sygdom
og skuffede Haab, de kolde Hjerter og det mørke Hus, den
trættende, hvileløse Kamp for at holde Ulven fra Døren, den bitre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
