Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Fra Opera og Koncertsal. Carl Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Fra Opera og Koncertsal
symfoniske Arbejder, vi har hørt herhjemme; det savner en fastere Stil
og løber jævnlig ud i Musik, som ganske lige saa godt kunde have
været rent verdslig, medens paa den anden Side den megen katolske
Messen virker trættende. Dertil kommer, at Solokvartettens Præstation
var yderst mangelfuld og skæmmet af megen Urenhed, og at Koret
i Forhold til den uhyre Tonemasse i Orkestret klang altfor smaat;
for ret at tage sig ud, vilde denne Komposition kræve 4 — 500
Sangstemmer. De rent orkestrale Dele af Programmet: Ossian-Ouverturen
og Beethovens A-Dur Symfoni havde man mere Fornøjelse af — selv
om mange ikke har kunnet slutte sig til Opfattelsen af Tempoet i
Symfoniens Allegretto.
Cæciliaforeningen holdt atter i Aar Jubilæum: denne Gang var det Hr.
Fr. Rungs 25-aarige Dirigentvirksomhed, som med Rette paaskønnedes.
Noget mere festligt end Handels Messias havde man vanskeligt kunnet
finde for Lejligheden, dette ganske lettilgængelige, klangfulde og
klangskønne Værk. Med sædvanlig Festivitas sang Koret; af Solisterne
henrev navnlig Fru Ulrich Publikum ved sin skønne Stemme og
musikalske Finfølelse.
Ved Johan Svendsens og Kapellets 1ste Koncert glædede og
ærgrede man sig. Man glædede sig over den prægtige Klang og det
udmærkede Spil i Brahms’ akademiske Ouverture og Gades C-Moll
Symfoni, men man ærgrede sig over, at man ikke fik mere af stor
Orkestermusik i denne ypperlige Udførelse. At vort Publikum er slet, det er
desværre sikkert nok, men er det virkelig saa slet, at det ikke kan
taale at høre vort bedste Orkester en Aften igennem uden at maatte
have hele den mellemste Del af Programmet stykket ud i
Solist-Smaatte-rier? Selv om Assistancen er saa fortrinlig, som Tilfældet nu sidst var
— Fru Ida Ekman er en udmærket, teknisk fuldt færdig Sangerinde —
saa er det dog en Uting, midt i en stor Orkesterkoncert at faa Sange
med Klaver. Som Følge heraf var den mellemste Del af Orkestrets
Præstationer reduceret til et i Klangen raffineret, i Indhold yderst tyndt
Stykke Programmusik af Sibelius.
Af de talløse mindre Koncerter er der kun et ganske ringe Antal,
som der er Grund til at opholde sig ved. Saa store Berømtheder som
Lady Hallé er det ganske overflødigt al omtale paa dette Sted, og de
mange 3dje og 4de Rangs Solister er der endnu langt mindre Grund til
at nævne.
Af ny dansk Musik hørtes paa Hr. Wolfgang Hansens 1ste Soirée
— foruden G. Matthison-Hansens kønne, yndefulde F-Dur Trio —
nogle mindre Stykker for Violin og Klaver af Otto Malling og en
Klaverkvintet (B-Dur) af Axel Gade. Nogen Uddyben af Hr. Gades
Talent betegner dette Stykke ikke — jeg havde et stærkere Indtryk af
en Violinkoncert, der opførtes for et Par Aar siden — men for Resten
ejer den de samme gode Egenskaber som Komponistens andre Arbejder:
den er sund og naturlig, velformet og velklingende. Blot Romancen
(Andantinoen) var lovlig spæd.
En interessant moderne Strygekvartet opførtes af Bri’isseler
Kvartetten: César Francks iD-Dur; blot dens Finale ikke virkede saa pot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
