- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
182

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Ch.: Politiske Middage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

POLITISKE MIDDAGE

or Politik byder sjælden paa selv den mindste lille
Anledning for Fantasien — og det bør den maaske heller ikke.

Men naar der blot sker en lillebitte Smule, åder
smager af et Lune, en Kaprice, en Idé, noget som kan
synes latterligt eller fornuftigt, men ikke paa en Studs
afgøres til en af Siderne, ja saa virker det oplivende,
som et lille ekstra Glas Likør, der sætter Tankerne i
hurtigere Bevægelse. Det er derfor, man uvilkaarligt fængsles af den
Idé, Thingenes Formænd har haft, at indbyde til politiske Middage.
Tanken var vovelig; thi Arrangørerne kunde paa Forhaand være sikre
paa, at der var journalistiske Penne, der vilde sprutte ligesom efter
sigende lomme Maver vender sig ved Synet af rigelig Mad. Man aner
som dens Ophavsmand en uforbederlig Idealist som Herman Trier; thi
det, som for en overfladisk Betragtning tager sig ud som Materialisme,
er tværtimod revolutionær Idealisme. Hør blot Begrundelsen: Middagen
skal tjene til at gøre Rigsdagsmændene bekendt med hverandre, føre dem
nærmere sammen. Men i Himlens Navn, hvad vedkommer dette Politik,
dansk Politik. Det er en ganske sentimental Hensyntagen til
Rigsdagsmændenes menneskelige Jeg, der virker vamlende paa nøgterne Folk (og det
er vi alle), som „Gemytternes Uoverensstemmelse" paa nidkære Præster.
Og ret beset, hvad ligger der ikke i denne Insinuation om, at
Rigsdagsmænd, vel at mærke af forskellige Partier, trænger til at lære hinanden
at kende? Skridtet er ikke langt til at forlange, at Rigsdagsmændene
ikke blot skal kende deres egne Vælgere, men hele det Folk, de tilhører,
ja endogsaa — men det skammer jeg mig næsten ved at sige —
endogsaa føie sig ansvarlig overfor endnu flere, overfor Menneskeheden.

Det viser altsaa en sørgelig Mangel paa Evne til at gøre Forskel,
naar man slaar disse Sammenkomster i Hartkorn med de sædvanlige
Skydebanemiddage.

De har ikke blot det nyes pirrende Interesse, men de er tillige en
Udtalelse af en betydelig Vægt om offentlige Tilstande. Hvis ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free