Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Harald Høffding
Vantro, skuffet, kold af Harme
sad jeg hos vor første Lærer:
Dans af tynde, tomme Blærer
gav han os for Brød af Aand;
hos den næste — ak, den arme!
Hjertet i ham græd, og stækket
uden Fodefæste dækked
han for Solen med sin Haand.
Bort og frem min Higen hasted,
til jeg fandt en tredje Bolig,
hvor en vaagen Skare rolig
lytted til en rolig Røst.
Glad og gerne dér jeg rasted:
nu var Kundskabs Herberg naaet;
her i Sjælens Muld blev saaet
ærligt Korn fra Livets Høst
Ingen Fløjtetrille kæler
bag vor Mesters ædru Taler,
intet vindigt Ildhjul maler
Funke-Regn i rødt og blaat;
klogt og fast hans Øje dvæler,
Panden løfter sig i Furer,
jævnt sin Tankes Værk han murerv
Ordet falder tørt og godt.
Men af Talens sikre Viden
verdensbred en dagklar Lysning
fødes, og en Morgen-Gysning
sitrer gennem Sind og Sjæl:
Alt er ét, og stor og liden
samme dybe Kvæde synger,
Urtids-Soles Jætte-Klynger,
Orm, der knuses under Hæl..
Ingen Gud med Fork i Næven
driver Havets grønne Bølger,
ingen Trold sit Lune følger
over Sky, i Mark og Skov;.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
