Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding
201
nets skiftende Strømkæntringer styret deres Kurs mod varigere og
større Maal. Hver Ting kan vel være godt for sig, og det er
næppe nødvendigt at undersøge, hvad der er værdigst og nyttigst.
Men Høffding valgte sit Parti, og i den Rolle, han har tildelt sig
selv, har han sat Mærke i sin Tid.
En Udenlandsrejse, som han 1884 foretog, bragte ham en
Mængde friske Impulser. Det personlige Bekendtskab med flere af
sine Kolleger i fremmede Lande gav ham en friere og rankere
Følelse af sin egen Stilling, og samtidig med, at han for Alvor tog
fat paa sin nye Embedsgerning, skred han til Udarbejdelsen af det
Værk, hvortil hans Navn formentlig fortrinsvis vil blive knyttet.
Det er hans „Etik", der udkom i 1887.
Der findes ikke i vor Litteratur et kraftigere og klarere
Indbrud af engelsk Tankegang i vort Aandsliv end denne Bog. I den
løber de store Indflydelser sammen, der havde bestemt Høffdings
Udvikling, paa den ene Side Individets Indordning i den store
Sammenhæng som Led af et hele, og paa den anden Side
Individualitetens Udskillelse fra Helheden som selvstændig Værdi.
Gennem Udvikling og Arvelighed omformes Individet saaledes, at det
følger sit eget Væsens Lov, idet det følger Helhedens; det faar
gennem denne Udvikling nye Motiver til at vurdere og dømme, og
det vil sige, at det faar en ny Maalestok for Værdierne i Verden.
Det er Sympatien, den store mystiske Samlerkraft for alt det
spredte, som ifølge Udviklingens Lov maa vokse sig stærkere og
stærkere, og det er den, som giver os Maalestokken for de etiske
Værdier. Medens den tyske Etik med sit Mønsterudtryk i Kants
kategoriske Imperativ søger det faste evige Skel mellem Godt og
Ondt, kan den humane Etik ikke anerkende Muligheden eller
Nødvendigheden af et saadant Skel. Det er Mennesker, som dømmer
om, hvad der er godt eller ondt, og Dommen maa blive afhængig
af, hvad det er, som lever i dem. Etiken kan ikke naa til større
metafysisk Sikkerhed end Naturopfattelsen; men inden for de Grænser,
som saaledes Bevidsthedens Natur afstikker, kan den naa tilstrækkelig
Fasthed og Konsekvens og give Livets Kunst en fuldgod
Underbygning.
Forud for al etisk Vurdering ligger der et Valg, og dette Valg
bestemmes ikke vilkaarligt af Individet, men er et Udslag af de
dybeste Instinkter i ham. Den Etik, som bygges op paa dette
Grundlag, bliver for dem, der stemmer overens i Grundlaget,
væsentlig ens. For Høffding er Grundlaget Sympatien, og de etiske
Tilskueren 1903 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
