Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding 203
udvikler der sig hos ham i hans følgende Skrifter en Tro paa, at
træffer Individet blot sit Valg ud fra sin inderste Natur, bliver det
et ret Valg. Den erkendelsesteoretiske Resignation, som i
Betingelserne for det menneskelige Bevidsthedsliv finder de Grænser, vi
ikke kan overskride, medfører ikke nogen Usikkerhed i
Anvendelsen af Erkendelsens Principper. Forholdsloven lukker paa engang
Døren i for ethvert Forsøg paa at trænge frem til det absolutte,
men giver samtidig ogsaa en Løftestang for al reel
Erkendelsestrang. som har ført Forskningen vidt frem. Denne Forholdslov
anvender Høffding ogsaa inden for Etikken. Et af hans smukkeste
og dybsindigste Arbejder er den lille Bog, han kalder ,Etiske
Undersøgelser" 1891, og han finder i den Udveje for at give sin
gamle Kærlighed til Kierkegaard forøget Plads. Det er maaske ikke
helt tilfældigt, at hans Afhandling om Søren Kierkegaard som
Filosof 1892 udkommer omtrent samtidig med hint Skrift. De etiske
Undersøgelser rummer ikke alene en varmhjertet og oplyst Mands
Indskærpen af, at det ikke er saa lige en Sag at afveje Skyld og
Fortjeneste. Dommen over Individet er altid tillige en Dom over
Samfundet, som har skabt de Betingelser, under hvilke Individet
er vokset op. Høffdings Tanke gaar langt dybere. De Individer,
som synes os at komme etisk tilkort, har ogsaa deres Rolle i den
etiske Udvikling. Det etiske Arbejde i Verden foregaar ud fra
mange og højst forskellige Begyndelsesstandpunkter, det vil sige
Slægtskabet mellem Mennesker, faar vi tro, er altid til Stede, selv
om det skjuler sig nok saa godt.
Det kan ikke nægtes, at Høffding her saa stærkt betoner
Hensynet til Individet, at Samfundshensynet kunde synes truet. Thi
den Sammenhæng, som Samfundet staar som Repræsentant for, staar
lige saa vel som tilhørende Fænomenernes Verden som Individets
personlige Karakter, og den kan ikke nøjes med Troens
Forskrivning paa en god Udgang ved alle Dages Ende. Det er Etikkens
Opgave ikke blot at fremstille de Krav, som det ideale etiske Liv
vilde stille, men at skabe eller finde de Motiver, som kan sætte
Individet i Stand til at efterkomme dem. Men Betoningen af
denne Opgave kan gøres saa stærk, at det kan se Uti, som om
Kravet til Individet forsvandt. Isolationen af Individet er det
umuligt at tænke sig, naar Forholdsloven skal gælde. Thi denne
sætter Sammenhængen som det væsentlige og afgørende. Men
Forholdsloven gennemført viser sig i de etiske Undersøgelser at
splitte og isolere Individerne, idet den berøver os en fast og fælles
IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
