Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Harald Høffding
sjæleligt ved sjæleligt. Han antyder selv, at Hypotesens Følger
maa være Bestræbelsen efter at fylde de mange Brud i
Aarsags-rækken inden for Bevidsthedslivet ved Antagelsen af ubevidste
Mellemled. Ingen ved bedre end Høffding, at dette i en meget
vid Udstrækning blot er Ord, og at vi i vore Dage endnu ikke er
i Stand til at forbinde den mindste reelle Mening med Antagelsen
af ubevidste sjælelige Elementer som ledsagende Momenter ved
simple fysiske Processer eller ved Antagelsen af et Baand mellem
de enkelte individuelle Bevidstheder, der kunde stille Individet i
samme Forhold til et universalt Sjæleliv som den enkelte fysiske
Proces staar i til den fysiske Helhed. Den Iver, hvormed
Høffding fordyber sig i disse det ubevidstes Hypoteser, kan undertiden
synes af ganske formel logisk Oprindelse. Men i Religionsfilosofien
faar nu denne Hypotese en videre Anvendelse. Den Tro paa
Værdiens Bestaaen, som var Høffdings faste Tro fra Ungdommen
af, danner det store Tema for denne Bog; og for denne Tros
Mulighed søges Grundlaget netop i, at Sjælelivet i det hele kun
staar for os i fragmentarisk Form. Dette gør Troen mulig, men
bevirker ogsaa, at den kun kan blive en Tro.
Et andet Punkt, som har spillet en stor Rolle i Høffdings
psykologiske og etiske Undersøgelser, er den Vægt, han lægger paa
Motivforskydningen. I Troen paa Værdiens Bestaaen viser denne
sjælelige Proces sig som det, der først stiller denne Tro paa dens
rette Plads. Ofte vil man kun kunne fastholde Troen paa
Værdiens Bestaaen ved, at selve Værdierne ændres, ved at det, der
først var Skal, bliver Kærne og omvendt. Motivforskydningen er
saaledes kun et andet Udtryk for den store Forholdslov, der stiller
alt i Verden, stort og smaat, ophøjet og lavt paa sin rette Plads
som intet i sig selv, kun som noget ved at være Led i den store
Verdensproces. Kun under Forudsætning af uafbrudt aandeligt
Arbejde kan Troen paa Værdiens Bestaaen fastholdes, ingen Værdi
kan vindes engang for alle og forhærdes.
Med den største Beundring læser man de fine Fremstillinger i
det Afsnit, Høffding kalder Personlighedsprincippet. Hans
Individualisme har aldrig givet sig et kraftigere og klarere Udtryk som
Overbevisningen om, at kun i Individet bliver Værdierne til. al
Værdi er Værdi for Individer og at alle Individer er medhørende
Led i den store Verdensproces, der aabner Mulighed for Tro paa
Værdiens Bestaaen.
Religionsfilosofien er i Virkeligheden, hvad Høffding selv kal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
