Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Saxild: Et Tilbageblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Tilbageblik 213
neskelige Problemer og hans Fremstillings Varme og
Personligheds-Tone, bidraget overordentlig meget. Han har jo som Lærer for
Universitetets yngste Ungdom straks kunnet yde et positivt
Op-bygningsarbejde. Han har paa sine stærkt og stadigt besøgte
Aftenforelæsninger virket kraftigt og dygtigt paa en Del af det
store almindelige Publikum. Han har endelig paa sine Kollokvier
og ved sin Privatundervisning af de studerende, der enten helt
eller delvis viede Filosofien deres Kræfter, hjulpet disse frem til
positiv Behandling af Filosofiens forskellige Grene.
Den Flid og Utrættelighed, hvormed han har taget fat paa
og gennem en Snes Aar fortsat dette Arbejde, er ganske
enestaaende. Den har været inspireret af hans stadig friske og
ungdommelige Bevægethed overfor Livets Problemer, og saa af én
Ting til: hans Lyst til og ved det fælles Arbejde. Det er Høffding
en personlig Tilfredsstillelse at arbejde sammen med andre, og
det er ham en endnu større Tilfredsstillelse at faa tilvejebragt
Samarbejde og Samfølelse hos Mennesker med beslægtede
Interesser. Højst karakteristisk for Høffding var det, at han straks
efter sin Ansættelse som Professor ved Universitetet knyttede en
Del af sin første Aargang Russer til sig, aabnede sit Hjem for
dem og samlede dem om Diskussioner af Tidens Spørgsmaal.
Høffdings Motiv til at indlede denne Form for Selskabelighed, var
fra Begyndelsen maaske nok det: at han ønskede at komme i
Forbindelse med de unge, lære deres Føie- og Tænkemaade at
kende. Men Grunden til, at han gennem saa mange Aar fortsatte
disse Sammenkomster, var utvivlsomt den: at han havde et
Indtryk af, hvor meget de betød for Deltagerne dels som
tankeud-viklende, dels — og især — som venskabsstiftende. Høffding har
nemlig en Svaghed for at stifte Venskaber, som enkelte
Medlemmer af det elskelige andet Køn for at stifte Partier. Og han har
en lykkelig Haand i saa Henseende. De Studenter, som mødtes
derude paa Emilievej og siden paa Amicisvej, følte sig virkelig
som et Frimurersamfund, og indenfor deres Kreds knyttedes
Forbindelser af den Art, som kun knyttes mellem 18 og 25. Naar
man gik den lange Vej hjemad i Flok og Følge langs Søerne, og
Lygternes Reflekser som lange Guldnaale gennernstingede
Vandfladens Krep, medens tavse, hvide Svaner brød Mørket derude,
saa følte man sig glad og beriget, — glad, selv om man havde
været Aftenens „Indleder" og som saadan for et ubestemmeligt
Tidsrum havde sat sit gode Navn og Rygte paa Spil hos det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
