Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Hjulnielspeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Hjulnielspeter
Hjulnielspeter lurede ved bitte Kren Butik.
Døren stod paa Klem, og de hvellede som Griser,
Folkene fra Gaarden, om Femkort sidste Stik,
Brændevin og Tøser og møgbeskidte Viser.
„Skidt og Mog og Fanden og hans Oldemor, det hele!
Kom saa, Tyras, hinter! Vi har nok af de Dele."
Hjulnielspeter aabnede sit rustne Gevær,
ladede og lukkede og hev det til Rette.
Skyggerne laa sortblaa fra Markvejens Trær,
Fuldmaanen lyste paa den snelagte Slette,
spejlslebne Slædespor glimtede og glitrede,
Sneen, hvor han traadte, skreg frostkoldt og knitrede. —
Hjulnielspeter stamped i den blikstille Skov;
højt op under Maanen i Storskovens Toppe
øjnede han Fuglene, som sad dær og sov,
hvæsende i Søvne; de vendte sig deroppe.
Plask! En allerhelvedes Allarm. De dumme Krager!
Sne faldt fra Kvistene i nævestore Flager. —
Hjulnielspeter skelede til Enggaardens Port,
lurede bag Hæsset. Var Danskedoggen vaagen?
Nej. — Frisk Mod, Antonius, hvad ondt har du gjort?
Lygten er Vorherres; pænt lyser den i Taagen. —
Nu kun li’saa stille her nordenom de Grave,
Banelinjen dæk! og Hanerne ilave. —
Hjulnielspeter lytted. Telegraftraaden sang.
Langvejs fra og langvejs hen løb Skinnerne snorlige.
Henne bag om Gaarden lød Ræveglam en Gang;
lidt efter hørte han en Agerhøne skrige. —
„Tyras her, ut med sig! Hæng i. brug sin Snude!
Mikkel eller Morten, Niels Peter er ude."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
