Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Tienden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Tienden
Thi Tienden staar i det moderne Samfund som en Rest fra
middelalderlige Forhold, fra en Verden med helt andre økonomiske,
sociale og kulturelle Tilstande. Den er et af de rudimentære
Organer fra et svundet Udviklingsstadium, som man saa ofte finder,
og den har hele den brogede, uregelmæssige Karakter, som plejer
at findes hos saadanne Levninger. Den oprindelige Mening er for
største Delen gaaet tabt; tilbage er de ydre Former, hvori Fortiden
paa dette Punkt krystalliserede sig. At skaffe disse Rester ud af
Verden, overalt hvor de kommer paatværs af de moderne Forhold,
eller at fylde dem med nyt Indhold, hvor det lader sig gøre, er en
god Opgave.
Spørgsmaalet er blot, hvorledes det skal ske.
Uden en Forskydning i Fordele og Byrder gaar et saadant
Rydningsarbejde ikke for sig. Men hvor hviler Pligten til at yde
Erstatning for begaaet Uret, og hvem har Krav paa at nyde
Erstatning? Og hvorledes sikrer man sig, at ikke Reformen kun
bliver en Reform paa Papiret, der lader de gamle Ulemper staa,
blot under andre Former? Herom kan man først dømme, naar
man har fulgt Forholdet tilbage og lært Tiendens Oprindelse og
Skæbne at kende.
Allerede meget tidlig havde den kristne Kirke rejst Kravet om
Tiendedelen af al Indtægt, under Henvisning til Mose Lov og
Leviter-tienden, som Kirken paastod at have taget i Arv fra Jødedommen.
I Løbet af den ældre Middelalder trængte Kravet lidt efter lidt
igennem. Frankerriget gik i Spidsen allerede fra Karl den stores
Dage, og siden fulgte de øvrige Lande efter. I Danmark søgte
Kongerne siden Midten af det 11. Aarhundrede at faa Tienden
indført, under megen Modstand fra Bondebefolkningens Side. Man var
uvant med de stadige, regelmæssig tilbagevendende Ydelser; de
stred mod Frimandsfølelsen. Det fortælles, at de jyske Bønder
under Knud den hellige foretrak at betale høje Bøder én Gang for
alle fremfor at forpligte sig selv og deres Efterkommere til en saadan
evig Afgift. Og det fortælles videre, at Harmen over
Tiendepaa-lægget var med til at rejse den almindelige Misstemning, der førte
til Mordet paa Kongen.
Imidlertid er dog vistnok Tiendepligten for de to Tredjedeles
Vedkommende nogenlunde hurtig og uden altfor stærk Modstand
naaet til almindelig Anerkendelse. Her som andetsteds var nemlig
Tienden delt i tre Dele, hvoraf Kirken lagde Beslag paa én,
Præsten paa én og Biskoppen paa én. Af hver 30 Neg paa Marken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
