Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Tienden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Tienden
I Kristian V’s Danske Lov af 1683 bestemtes det, at de
Sædegaarde, der hidtil havde været fri for Tiendepligt, ogsaa i
Fremtiden skulde bevare denne Frihed, altsaa uafhængigt af, om det
var adelige eller borgerlige, der ejede dem. Det var Jorden, ikke
længere Personen, som blev privilegeret. Dog tilføjedes de to ældre
Klavsuler, dels at Ejermændene skulde „holde deres Tjenere til al
tiende retfærdeligen", dels at de skulde „deres Sognepræster
fyldestgøre for deres Umage og Tjeneste".
Tiendefriheden for det store Hartkorn er den første virkelige
Uretfærdighed, der møder os i Tiendens Historie. Den bestaar endnu
i sin fulde Udstrækning. Den blev begaaet af de adelige Godsejere
imod Kirken og Staten, som mistede en Del af de Indtægter, der
fra gammel Tid var bestemt til offentligt Brug. Over for Bønderne
blev der ikke øvet positiv Uret. Deres Byrder voksede ikke derved;
de maatte før som efter betale nøjagtig samme Brøkdel af Udbyttet.
Men vel har Tiendepligtens Ophør for Godsejerne bidraget til at
give dens Bevarelse for Bønderne en odiøs Karakter. Uligheden
var iøjnefaldende, og der kom til at klæbe noget af et
Trællemærke ved Ydelsen. Og end mere forhadt maatte Tiendeydelsen
blive ved den anden Uretfærdighed, der gradvis fulgte i den førstes
Fodspor: Tiendenydelsens Overgang fra det offentliges Besiddelse
til de private Godsejere.
Ved Reformationen blev Præstetienden og Kirketienden
bestaaende med uforandret Karakter. Det ene Neg af hver 30 skulde
som før gaa til Præstens Underhold, det andet som før til et Fond,
der forvaltedes af Kirkeværgerne og anvendtes til Kirkens
Vedligeholdelse. Ogsaa Kvæg-, Smør-, Fisketienden, de jordløse Husmænds
Dagværk og de mange „Smaaredsler" bevarede i alt væsentligt deres
tidligere Bestemmelse. Derimod forandredes Bispetienden til
Kongetiende. „Efterdi at Bisperne ere nu afsatte og aflagte, saa vil dog
Behov gøres, at der skikkes nogle mærkelige vise og lærde Mænd,
som skulle have Paasyn, at alle Sognepræster over ganske Riget
prædike og lære det menige Folk Guds Ord og Evangelium fore;
sammeledes at opretholdes Skoler, der unge Personer læres og
institueres i Latine og andre Tungemaal, saa at Riget kan have lærde
Mænd; og saadanne lærde Mænd at opholde ville vi, at forskrevne
Tiende over alt Riget skal deles udi trende Parter:" den ene af
disse „skal Kongen lade oppebære, og han skal skikke fornævnte
lærde Mænd Provision og Underholdning". Man finder da ogsaa
i den følgende Tid stadig Kongetienden anvendt til saadanne For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
