Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frantz Pio: Kommunesocialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Kommune-.ocialisine 276
at den ganske ændrer det gængse Synspunkt for Skattebyrdens
Fordeling mellem Borgerne. Forbrugerne af Gas og Elektricitet
eller andre kommunale Finansartikler betaler en Ekstraskat, som de,
der ikke eller kun i mindre Grad forbruger disse Artikler, gaar fri
for. Det er dernæst en Følge af hin Erkendelse, at det aldrig kan
være Opgaven at drive Overskuddet af hine Virksomheder op til
det mest mulige, men at man maa begrænse det af de samme
Hensyn, som sætter en Grænse for alle andre Skatter. Endelig
bliver det nu altid et aabent Spørgsmaal, om Virksomheden
overhovedet bør afkaste noget Overskud, og dette Spørgsmaal maa
afgøres efter, om man anser de paagældende Produkter for egnede
Beskatningsobjekter.
En Skat paa Vand er en Skat paa Renlighed og Hygiejne og.
derfor højst uheldig. En Skat paa Gas er en Skat paa Mad og
Lys samt paa den Næringsdrift, der benytter Gas til Drivkraft eller
til Belysning, den virker omtrent som Tolden paa Petroleum og
Kul, og rammer de ubemidlede Klasser uforholdsmæssig haardt. En
Skat paa Elektricitet er mindre betænkelig, for saa vidt denne
benyttes til Belysning, hvilket jo endnu væsentligst er et
Luksusforbrug, men for saa vidt Elektriciteten benyttes til Motordrift, virker
Skatten som en Skat paa selve den industrielle Virksomhed og
vanskeliggør Industriens fulde Udnyttelse af Nutidens tekniske
Fremskridt. Det er netop disse skattetekniske Hensyn, der har ført
Kommunerne til at variere Priserne efter Forbrugsøjemedet og
opstille forskellige Priser for Koge- og Lysgas, for Motor- og
Belys-ningselektricitet, for Vand til Husholdningsbrug og til andet Brug,
skønt den leverede Vare er nøjagtig den samme i alle Tilfælde.
Hvad dernæst en Sporvejsskat angaar, er den ensbetydende med
en ufornøden Fordyrelse af den indre Kommunikation, som hægter
Byens enkelte Dele sammen til en Helhed og derfor er nødvendig
Betingelse for de moderne Storstæders fortsatte Vækst. Til Dels paa
samme Maade virker en Skat paa Telefoner, der dog tillige former
sig som en Næringsskat. Endelig vil Overskuddet af de kommunale
Slagtehuse være at betragte ganske som en Skat paa Kød.
Under den voksende Erkendelse af, at Overskuddet af de
kommunale Virksomheder er Skatter, og at disse oftest rammer
Forbrugsgenstande, der er lidet egnede til Beskatning, har der i de
europæiske Kommuner gjort sig en stadig stigende Tendens
gældende til at lade dette Overskud forsvinde. Den engelske
Lovgivning begrænser Overskuddet af de kommunale Elektricitetsværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
