Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Strejflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Strejflys over Goethe.
Tro. det blev nu til Overbevisning hos ham: Gud og Verden var ét som
Sjæl og Legem, og hvert enkelt Menneske et Udtryk for
Verdensgu-den. Fra dette Standpunkt kunde han da ikke forestille sig Guder,
der var væsensforskellige fra ham selv og var ham overordnede.
Lykken kunde ikke heller bestaa i Underkastelse under Guderne,
men i Overensstemmelse med det guddommelige Verdenshele.
Ud fra dette Grundsyn frembragte han sin Prometheus. Vel
blev ikke mere end to korte Akter færdige; men alene
Prometheus’ Monolog, som Goethe optog blandt sine Digte, var nok til
at give en Digter Udødelighed. Her er den Trods, der kom til
Orde i Gottfried, blevet titanisk. Og Titanen, der svulmer af
Kraft og Selvfølelse, trodser Guderne, ja Overguden. Alt hvad
Spinoza havde lært, alt, hvad Lessing havde følt, men ikke udsagde,
før han til Jacobi’s Forfærdelse bekendte sig til denne Prometheus
(se Jacobi’s Bog om Lessings Spinozisme), alt, hvad Ludwig
Feuerbach senere forkyndte, er samlet eller foregrebet i dette
ungdommeligt skønne, dybsindige Digt.
Prometheus er udgaaet fra den Følelse, som er nedlagt i det
lille Vers af Goethe, hvori han gør Glæden ved Naturen og
Kunsten afhængig af den formende Evne1). Derfor staar Prometheus
lykkelig midt iblandt de Væsener, hans Haand har formet. Her
føler han sig selv, fornemmer alle sine Ønsker virkeliggjorte som
levende Skikkelser.
Stort som Dramet er anlagt, vilde det give alt primitivt Liv i
Forkortning, Bygningskunstens og Ejendommens Oprindelse,
Betydningen af det første Dødsfald osv. Og den underfulde Monolog:
Bedæk din Himmel, Zeus1, med dens Morgenrøde af Geniets
Ungdom aabenbarer, at medens de samtidige stræbte efter Tro paa en
udenfra givet Religion, betragtede den unge Goethe kun det
virkelige med Ærefrygt og Andagt og blev naturfrom som faa før og
efter ham.
Overfladisk set indeholder Monologen kun Gudsfornegtelse:
Was nützt die glühende Natur
Vor deinen Augen dir.
Was nützt dir das Gebildete
Der Kunst ringsum dich her.
Wenn liebevolle Schftpferkraft
Nicht deine Seele fiillt,
Und in den Fingerspitzen dir’s
Nicht wieder bildend wird!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
