Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Mathiesen: Blod-Tirsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blod-Tirsdagen
317
— Nej. Du skal dræbe mig. Jeg gider ikke leve. Jeg er
noksagt ...
Da han tog min Haand og rendte den heftig ind mod sin
Strube.
— Træk! træk ...
Jeg hørte ham snappe efter Vejret. Der gik et Ryk gennem
hans Legeme og hans Arm faldt slapt ned.
Jeg forstod intet af det hele. Jeg trak min Haand til mig.
Kniven fulgte ganske vist med. En varm Blodstraale sprøjtede
ind i mit Ansigt. Mit Øjelaag klæbede sig til. Jeg rejste mig i
Vildelse, men slog mit Hoved mod Klippestykket. Og jeg sank
atter over ham. Jeg følte hans Hjerte hamre endnu. Det blev
svagere og svagere. Tilslut hørte det ganske op. Mit ene Øje
var gen klæbet af størknet Blod. Med det andet saa’ jeg det
sælsomme Maaneskin svinde i hans ...
Min Ven, Edgar William Duus, var død.
Da kom denne besynderlige Lyst igen til at stikke min Finger
gennem Hullet paa hans Strømpe. For jeg havde bestandig likt.
disse faste, trygge Lægge. Og jeg vred mig derhen. Jeg satte
virkelig min Finger ind paa hans haarede, nøgne Hud. Den var
endnu varm. Hastig trak jeg den tilbage. Det var, som om hans
Læg dirrede.
Jeg havde en sælsom Følelse. Han ventede paa mig. Og
saa frygtelig var dette Legemes Magt over mig, at jeg trak mig
hen langs det og lod mig falde ned paa dets døde Arm.
Mørket blev dybere herinde. Det susede saa underlig i Luften.
Det lange, faldende Regnsus. Og Draaber, der dryppede og dryppede
derude fra Nypetornskrattet. Jeg laa og tænkte paa alle vore
Legepladser. Paa min døde Moder, som jeg ikke kunde huske ...
Og jeg vovede ikke længer at være alene.
Da for Kniven ind mod min Strube. Jeg trak Haanden raskt
tilbage. Der fulgte noget med den. Jeg mistede det. Jeg véd ikke
mere, hvad det var. Det gav et Chok i mig. Det knitrede i mine
Aarer. Jeg fik en sær Sallsmag i Munden. Og jeg mærked Blodet
risle og rinde ... risle og rinde uden paa mit Legeme. En
kvalfuld Tørst plagede mig. Men for øvrig var det blot en segnende
Vellyst. Jeg hørte et evigt Sus, der stedse blev svagere. Og
endelig et stort Lysblaff, der sluknede i en Nat med forvirrede
Glimt......
Da lød der et voldsomt Brag, saa Huset rystede. Min Stol
Tilskueren 1903 "21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
