- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
323

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Andersen: Et Besøg i Birma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Besøg i Birma

323

med Støv. Naar en Vogn eller Rytter farer forbi, kan man knap
se Husene langs Gaden. Ingensteds har jeg set en saadan
Støv-taage som i Mandalay, Støv er der alle Vegne, og støvet bliver man
baade foruden og forinden. Af Husene er nogle store,
grundmurede Bygninger, og andre er anselige Træhuse; men de fleste er
Bambushytter. I de store Murstenshuse bor der særlig
Hindukøbmænd, i de smaa Bambushuse bor der birmanske Høkere og
Høkersker. Birmanerne driver megen Handel, men næsten altid i det
smaa. En Forfatter har derfor kaldt dem for „en Høkerrace".
Børnene, især Smaapigerne leger Høkere paa Gaden, og mange af
dem er ikke ret gamle, før de faar en Plads i „Bazaren", hvor de
sidder og sælger Cigarer, svenske Tændstikker og andet.
Efterhaanden, som de vokser til, udvides Forretningen. Ogsaa i
Landsbyerne vænnes de til Høkeriet og driver det i en ung Alder.

Uden for Mandalay ligger der en Fæstning, en Fjerdingvej paa
hver Længde og omgivet af store Vandgrave, over hvilke der
fører Broer til Porte ind i Fæstningen. Inden for denne Fæstning
laa i de birmanske Kejseres Tid hele Mandalay By; men siden
Englænderne har sat sig i Besiddelse af hele Landet, har den
birmanske Befolkning maattet flytte ud uden for Fæstningen, og Byen
findes derfor nu mellem denne og Irravaddifloden. Inde i Fæstningen
bor nu de engelske Soldater og Officerer, som ligger i Garnison
dér. Kejserens Slot og alle de andre Slotte for Dronningerne og
Medhustruerne staar endnu midt i Fæstningen. Guld er der ødslet
af i Mængde paa Slottet, hver en Stolpe, Pille og Fjæl er forgyldt,
men Forgyldningen falder jo af med Tiden. Smukt udskaaret
Arbejde er der fuldt op af overalt, — de underligste Dragefigurer,
man kan tænke sig. Paa enkelte Steder er Stolperne indlagt med
et Slags Mosaikbilleder af Spejlglas. Andre Steder findes der grønne
Glastremmer i Rækværket, de har Form som drejede Tremmer og
er indførte fra Kina. Ved Opgangen til Slottet findes to vældige
Kanoner; de har rimeligvis aldrig været til andet end Stads. Den
kejserlige Have findes ogsaa endnu, vel vedligeholdt, og i den
spiller Regimentsmusikken om Aftenen. Selve Slottet bruges nu for
en Del til Regeringskontorer og lignende.

Et Stykke Øst for Byen findes de mærkeligste Bygninger. Jeg
tog derud en Eftermiddag og standsede først ved de saakaldte „450
Taarne". De er omgivne paa alle Sider af en Mur. Midt i denne
Gaardsplads staar en meget stor forgyldt Pagode, og uden om denne
de 450 Taarne, der alle har samme Form og Højde, 20 Fod. Inde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free