Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Mindetale over Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindetale over Hørup
335
Tænk paa Napoleons Tale til Soldaterne under Felttoget i Italien:
Jeg vil føre Eder til Verdens frugtbareste Sletter; I skal dér finde
store Byer, rige Provinser. I skal dér linde Ære og Rigdomme.
Soldater af Armeen i Italien, skorter det Eder paa Mod? Eller
tænk paa de Drømmebilleder af økonomisk Lyksalighed,
Socialdemokratiets Ledere næsten paa Religionsstifteres Vis har oprullet
for deres Tilhængere. Hørup havde intet af dette til sin
Raadighed, han holdt sig paa det jævne. Han lagde ikke de højere
Klassers Forrettigheder, deres Rigdomme, Begunstigelser eller
Ærestegn som et Bytte for det menige Folks Øjne. Han havde
ikke andet end sin Respektløshed.
Denne Respektløshed for den gangbare Storhed talte og skrev
han ind i sine Tilhængeres Hjerter. Paastaaelig satte han sin
egen Dom, sit eget Maal og sin egen Vægt paa alt uden
Undtagelse og lærte sine Tilhængere at sætte deres egen Mening mod
de andres. Han havde i sit Bryst et saadant Overmaal af
Selvstændighed og Uafhængighed, at han kunde forsyne et helt Folk
dermed. Almuefødt som han var, havde han paa samme Maade,
som han har sagt det om sin Lærer J. A. Hansen, levet sig ind i
deres Instinkter, hvis Talsmand han blev. Han kendte i sig selv
den danske Bonde med hans Mistænksomhed og Ironi, han vidste,
hvor forsigtig og lun han var, og hvor sindigt han stod paa sine
Ben som En, der ikke er til at løbe med. Derfor fandt han her
det Vaaben, hvormed han nedbrød Respekten for alt, hvad der
var oppe i Tiden, for Militærvæsen og Embedsvæsen, for
Lærdommens Hovmod og Købstadens Pral, for Præstens Hyrdestav
ikke mindre end for Dommerens. Han flyttede ikke Skattebyrden
fra én Klasse til en anden. Han udstykkede ikke de store Godser
paa mange Hænder. Han satte ikke Folket til Doms paa
Nævningebænken, han gjorde ikke den sorte Skole til Folkeskole. Uden en
eneste Lov eller Reform, blot ved at angive en ny Tone og
anlægge et nyt Maal. omdannede han Folkets Bevidsthed, udjævnede
Afstanden, hvor den var værst at komme over, mellem Studeret og
Ustuderet, mellem Proprietær og Bonde, og hjalp derved den
menige Mand det første Stykke frem paa Vejen opad.
Nævn en eneste Doktrin, Hørup har lagt Navn til. Der er
ingen. Han sagde, at Lovene skulde være socialistiske for at due
noget, men han mente ikke dermed at give Socialismen soin
økonomisk Doktrin sin Tilslutning. Han mente ikke dermed andet
end at den sociale Ulighed skulde udjævnes. Han sagde, at Regerings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
