Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Fagforeningerne og Arbejdslønnen 366
Arbejdsløshed er en Formindskelse af Arbejderstandens Købeevne,
et ligefremt Fradrag i den Indtægt, der vilde kunne naas, hvis alle
stod i Arbejde. Derfor maa den regnes med ved Spørgsmaalet
om Fagforeningernes Forhold til Arbejdslønnen, og derfor var
ovenstaaende Begrundelse af Arbejdsløsheden en Nødvendighed. •
At denne Arbejdsløshed, dette Fradrag i Arbejderklassens
Indtægt, maa blive desto større, jo mere forceret
Fagforeningsbevæ-gelsen foregaar, jo større Krav den stiller, at den maa blive
uforholdsmæssig stor, hvis Kravene sættes uforholdsmæssig højt, er
ganske indlysende. Og paa dette Punkt synes det ikke, at man
kan fritage Fagforeningerne for Bebrejdelser. Tværtimod.
At Arbejdsløsheden endelig ogsaa forøges ad andre Veje
end de ovenfor nævnte, saaledes ved, at Bestillinger enten som
Følge af Strejker eller paa Grund af overdrevne Lønfordringer gaar
til Udlandet, eller ved, at Efterspørgslen efter visse Varer,
fordyrede ved en forhøjet Arbejdsløn, tager af, skal endnu erindres.
Men ellers: tilbage til Købeevnen! Naar Arbejdsløsbeden er
taget i Betragtning, er der dog en stor Indtægtsstamme tilbage,
og Spørgsmaalet er altsaa nu: Hvilken Indflydelse øver
Fagforeningerne paa denne Indtægts Købeevne? Eller, for at begynde
med Begyndelsen: Hvor meget Beslag lægger selve
Fagforenings-bevægelsen paa denne Indtægt?
Nu er det straks indlysende, at den Kamp, Fagforeningerne
fører, koster Penge; det kan tilføjes: mange Penge. Dette vil blive
klart allerede ved en simpel Undersøgelse af, hvad Fagforeningerne
tager ind i Form af Kontingenter. Deres samlede Indtægt er bleven
anslaaet til c. 4 Mill. Kr. Det ordinære Kontingent udgør vel omtrent
Halvdelen heraf. Nuværende Borgmester Jensen angiver selv denne
Indtægt i Aaret 1900 til c. lVsMill. Kr. (se J. Jensen og G. M. Olsen:
Oversigt over Fagforeningsbevægelsen i Danmark). Fagforeningernes
Med-lemsantal var da 95030. Siden da er imidlertid saavel
Medlemsan-tallet steget (1. Januar 1902: 96479) som Kontingenterne forhøjede,
saa man begaar næppe nogen Fejl ved nu at ansætte
Fagforeningernes Indtægt i Kontingent til op imod 2 Mill. Kroner. Disse
Penge gaar altsaa med i faglige Øjemed.
Et af disse Øjemed er Tilskud til Dækning af Tabet ved
Arbejdsstandsninger1). Disse Tab er saa betydelige, at de kræver
Det maa dog udtrykkelig fremhæves, at det, der ovenfor er Tale om, er
det ordinære Kontingent. Yderligere udskrives der i vanskelige Tider —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
