Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Hans E. Kinck
løst for Foden, hun træder dem ihjel, alle. Fugleskrig skærer
gennem Luften, der er som Lyn i hvert Fugleøje, hidsige smaa
røde Næb gaber hende i Møde, det trykker som en Ddring om
hendes Hoved. Rædselen tager hende; men hun ler og river,
træder i Knas de sidste Æg. Og hele Skoven bliver forbitrede
Fugleskrig for hende. Dette sætter sig fast hos hende. Hun bliver selv
som en æggende Haan, lokker og jager alle Bygdens Unggutter,
der drages i Flok mod hende i Danselagene. — Og saa lokker
hun til sidst ogsaa Sven ind i Dansen. Med Ord og Nyn haaner
og ægger hun og drager ham med, det bærer af Sted over Sten,
gennem Krat ned paa Hammeren, der styrter sig ret ned i
Fjorden; dér dør Ordene i Hvisken og Stilhed. Han kravler igen op
paa Hammeren til de andre, og forsøger at le; men hun farer fra
dem over mørke Skovstier — føler sig høj, højere end Menneskene,
højere end selve Skoven. Og hun hører atter Fuglesværmen om
sig, Sværmen af rasende smaa, af bittesmaa ildrøde Næb, det fræser,
det ilskriger, saa det skærer gennem Skogen.
Det er Vikingeblodet, som rører sig her, der er Trold i
Menneskene; de er ikke længer bunden inden for den naturalistiske
Romans Grænser. De suger Vildskab af Hej og Fjeld, de vil
hævne sig paa selve Skoven. Det er ikke Gaardmanden og
Pladsjenten længer, de er Naturvæsener, vilde, onde Naturguddomme,
der rummer i sig alt, hvad Naturen har af stridigt og stejlt, der
gaar Bersærkergang mod alt levende paa deres Vej. Det er ligesom
Kinck her er naaet frem til en ny Dybde i sit Talent Handlede
hans Skikkelser før under Instinkter, saa er det her, som
Instinkternes Magt gaar over allé Bredder, og det er netop dette
Instinktliv, som har faaet Fart og Flugt i hans senere Bøger, det er det,
som han elsker som kunstner og som Menneske. Jo mere et
Menneske handler lige ud fra sine Instinkter, des mere faar det
Poesiens Glans over sig. Det blev netop i Forholdet til Instinkter
og instinktsmæssige Handlinger, han vilde skildre Menneskene. Og
saa gik der Trold i dem alle for ham.
Ogsaa til en anden Side overskred Kinck Virkelighedens
Grænser — som Karikaturtegner. Hans Humor kom tidlig frem som
en Mark Twainsk Overdrivelsesleg. Af den Slags er Skikkelser
som Mikkel, der ligger i Modvind om Søndagen, og da han og Per
har lettet paa Brændevinsdunken, giver sig til at save Ved midt i
Højmessetid og siger barsk til Vorherre: „Er du kontrari med
Vejret, skal vi ikke spare paa Synda heller", — Resultatet bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
