Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viggo Stuckenberg: Nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Nat
Og du velsigner den dybe Nat,
fordi den skjuler for dig dit eget forlegne Smil ad din
larmende Jubel,
skjuler din Skam over, at nogen Sinde du klaged.
Ind mod dit Hjerte vælder alt Liv som en svulmende Bølge,
fyldt med Jammer og Glæde som Salt i dens Dyb,
og du forstaar, du skal leve dit Liv til det sidste,
oprejst, stille,
i Lykke og Sorg tale de sagteste Ord,
— men leve,
stirre din Skæbne ind i dens evigt taagede, evindeligt dunkle Blik.
Da ser du derinde en ensom Nat
en Magt, en Vilje,
en Magt, der gaar som en Morgen hen over Havets
tangfiltrede Bund,
en Vilje, der vaagner som Sol i de højeste Himle
og rammer din skælvende Haand,
saa stille den knyttes–
en Magt, en Vilje,
— Livets,
... din egen.
Og da er du frelst.
Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
