Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Chopin
gode og kloge Domme, er først og fremmest en fortrinlig
Materialesamling.
Følgende Karakterskildring af Chopin er bygget paa de
Kendsgerninger, der er samlet hos G. Sand, Liszt og Nieck.
I
Chopins underlige, vel nok ulykkelige og pinefulde Tilværelse
og dermed ikke faa af de mest fremtrædende Ejendommeligheder
i hans Værker har deres Forklaring i hans rent legemlige Bygning.
Faderen, en til Varsjav indvandret Franskmand, en fintdannet lærd,
der endte som Professor ved Ingeniørskolen i Varsjav, døde af
Brystsyge, en Sygdom, der nedarvedes til Børnene. En Datter
døde tidlig af Sygdommen. Sønnen Frédérick var mærket af den
fra sin tidligste Ungdom. Han var lille og spinkel om end kønt
bygget; „Chopinetto" kaldte Liszt ham; G. Sand „le petit Chopin".
Han havde de brystsyges svage Legemsbygning, deres skære og
gennemsigtige Hud og silkebløde Haar. Hans Krop var som Kautsjuk;
han kunde lægge Benene om Nakken; og hans „lille Haand
mindede, naar den pludselig spændte over en Tredjedel af Klaviaturet,
om en Slange, der sluger en Kanin" (Hiller). I det fine, skægløse,
stærkt markerede Ansigt samme kautsjukagtige Bevægelighed; hans
Evne til skuffende at eftergøre de forskelligste Personers Ansigt
opvakte Beundring hos de største samtidige Skuespillere, som
Bo-cage og Mdm. Dorval.
Allerede medens han opholder sig hjemme hos Forældrene, maa
han foretage Baderejser; Moderen og Søstrene opfordrer ham stadig
til at pakke sig godt ind i koldt og fugtigt Vejr. Hiller, der 1830
saa’ Chopin som SOaarig i Varsjav, skildrer ham som tynd, med
indfaldne Kinder; Folk sagde, at han snart vilde dø. 1837 er han
efter Influenza stadig syg, har jævnlig Blodspytning og er allerede
1843 saa svag, at han maa bæres op ad Trapperne. Hans Liv
hænger i hvert Fald i dets sidste halve Snes Aar i en Traad.
„I Paris fortalte man saa ofte, at Chopin var død, at Folk ikke
vilde tro Efterretningen, da han virkelig var død;" „nu var han
syg, og saa saa’ man ham atter paa Boulevarden i en tynd Frakke".
Med denne skrøbelige Konstitution følger en saare ringe
Modstandsdygtighed, legemligt og aandeligt. Han bliver altid hurtig
mager og „langnæset", som han selv skriver. Han er hele sit Liv
uhyre modtagelig og følsom over for uvenlig Omtale i Pressen, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
