Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Chopin
skab omhyggelig ethvert Emne, der kande tage ham selv til
Genstand; han beskæftigede Selskabet med alt, blot ikke med hvad der
vedrørte ham selv; hans inderste Person forblev utilgængelig bag
den slebne Overflade, der — trods al Høflighed — ikke tillod nogen
Tilnærmelse". Hans Breve og Udtalelser af hans faa intime
Bekendte lægger derimod blot for os den Sjælstilstand, han søgte at
skjule, den som afspejler sig saa hyppig i hans Værker, den hvorfra
de vel i sidste Instans har deres Udspring. De viser os Sygdom
og Træthed, en Uro af Lidenskab og opskræmt Rædsel, Længsel
og vage Drømme.
Allerede i Brevene fra Tyveaars Alderen er et stadigt Emne
hans Sygdom, der snart kan gøre det forbi, Søvnløsheden og den
nervøse Ophidselse om Dagen; Søvnen er ingen Vederkvægelse; den
er „enStivnen", under hvilken han ikke véd, om hans over, opfyldt
som den er af onde Drømme. Og ganske samme Tilstand en halv
Snes Aar senere i George Sands Beretninger: „hans Rædsel for at
være ene hjemme i sin elegante Lejlighed; naar han om Aftenen
kom hjem fra sine Soiréer, lagde han som en sminket Dame al
sin Verve og Energi til Side for at tilbringe Natten i Feber og
Søvnløshed." I disse Nattetimer faar han Besøg af alskens Drømme
og vaagne Hallucinationer, oftere hæslige end gode; „jeg traf ham
Kl. 10 foran sit Piano med blegt Ansigt, Øjnene forvildede, Haaret
næsten staaende; det varede nogle Øjeblikke før han kendte os";
da Faderen og Titus døde 1844, maatte George Sand stadig ligge i
det tilstødende Værelse for at drive Synet af deres kødløse Ansigter
og iskolde Hænder bort. „Hans Indbildningskraft var brændende
. . . opfyldt af alle den slaviske Overtros Skrækkebilleder."
Saadanne Nætter gav Dage med Træthed, Mangel paa Arbejdslyst,
nervøs Uro og Pirrelighed; Drøm, Virkelighed, Hallucination gaar
undertiden i ét for ham; „jeg er somme Tider saa gal, at jeg er
bange for mig selv."
Folk, der kendte Chopin nøje, som Liszt og Georges Sand, saa’
bag hans ensformige og slebne Form som hans inderste Karakter
en ubændig Lidenskabelighed, „un temperament sauvage", „en
overmodig, bydende Selvfølelse", der vanskelig taalte nogen
Modsigelse og derfor instinktmæssig undgik alle, der ikke bøjede sig
for den; „han var høflig af Beregning, blid af Vane, men bydende af
Instinkt og fuld af stærk Selvfølelse." Dette Karaktertræk bunder
vel delvis i hans nervøse, overhaands følsomme Temperement,
delvis skriver det sig vel ogsaa fra hans halvt asiatiske Nationa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
