- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
410

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410 Chopin

eneste Lyd, indtil der ud fra den ligesom fra et Mørke hæver sig
et formløst Skræmmebillede, der tilsidst opfylder alt for endelig at
trække sig tilbage til sit Mørke og — i en særlig virkningsfuld
Modsætning — at give Plads for den første Melodis venlige Sang,
der dog ikke bliver fri for den varslende Tones Banken.

Fra Romantikkens Indflydelse skriver sig ogsaa Chopins Søgen
tilbage til den nationale Fortid, til Middelalderen og Folket. Allerede
hans første Kompositioner fra Varsjavtiden bærer Navn efter de
gamle polske Folkedanse: Krakowiak og Mazurka. Samme Aar,
som han rejste til Paris, udbrød saa Polens ulykkelige Rejsning
mod Rusland. Brevene fra denne Tid er fulde af Sorg over hans
Landsmænds Nederlag og af ængstelig Bekymring for hans Venners
Skæbne. Russernes haarde Undertrykkelse af den polske
Nationalitet, Henrettelserne og Deportationerne til Sibirien knyttede ham
endnu nærmere til Hjemmet og Nationen. Under hele sit Ophold
i Paris vedblev han ved Breve og Gaver at staa i Forbindelse med
Hjemmet; de Smaating, der blev sendt ham hjemme fra, bevarede
han med en egen Pietet og holdt ikke af, at andre brugte eller
berørte dem; i Paris omgikkes han helst med Polakker, ofrede
tilrejsende Landsmænd Penge og Gæstfrihed, selv Tid og Vaner.
Overfor dem udfoldede han ogsaa mere af sit Væsen end overfor
selv sine bedste franske Venner, blandt hvilke han altid følte sig
som en fremmed. Han betonede ogsaa efter 1830 stedse stærkere
i Udtalelser og Breve, at hans Musik er særlig polsk; og han kunde
gøre det med Rette. To store Grupper af hans Værker er Digte
over gammel-polske Danse, og fra polsk Folkemusik har han hentet
mange af de melodiske og harmoniske Ejendommeligheder, der
giver hans Stil dens særlige Farve og mærkelig fremmedartede
Ynde; Kromatismen, de skarpe Dissonanser og de
besynderügeBetoninger. Mest kan hans Musik dog kaldes særlig polsk, fordi det
personlige Stemnings- og Følelsesindhold, han kunde give
Udtryk i sine Værker, ved et besynderligt Sammentræf af
Omstændigheder kom til at falde sammen med det, der efter 1830 besjælede
Polakkerne som Folk. Russernes Undertrykkelse fremkaldte ogsaa
hos det polske Folk Fortvivlelse, Uro, haabløs Sorg, afmægtig Rasen
og Drømmen. Og ligesom det gamle frie Polen efter
Undertrykkelsen for Nationen kom til at staa i et stedse mere forklaret Lys,
saaledes blev ogsaa for Chopin, naar han i Paris følte sig syg og
ene, hans Barndoms og Ungdoms Polen et Maal for hans Længsler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free