Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Fra Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Foraarsudslillingerne
415
Virkeligheden. Dog Kunstneren havde ikke spurgt sin egen
Fantasi, hvorledes Paradisets Have, hvorledes Guds Engle og den
naade-rige Kristus saa’ ud; han havde raadført sig med Benozzo
Goz-zoli. Det var Gozzolis toskanske Foraar og Gozzolis Engle, der
foresvævede Kunstneren, og hans Billede blev ikke en frisk og dyb
og gribende Fantasi, men en smagfuld Kompilation. Senere har
han malet en Mængde storladne bibelske Billeder i Viborg
Domkirke, og ogsaa her har han set Biblen gennem den gamle
italienske Malerkunsts Glar, ikke saaledes, at han genkalder en enkelt
Kunstners maleriske Udtryksmaade, men saaledes, at Beskueren i
al Almindelighed har Indtryk af en forbigangen Tids maleriske Stil.
For Skovgaard synes — underlig nok — den maleriske Stil
at være ligesom en Frakke, han kan tage af og paa, naar han har
Lyst. Der findes i Aar paa den frie Udstilling en farvelagt Karton af
Udjageisen af Paradiset, en — lidt bleg — Efterklang af italiensk Kunst,
men en anden Dag har Kunstneren hængt al fremmed Stil op paa
en Knage, har sat sig i sin Kones Dagligstue, og om de velkendte
hyggelige Møbler, om Hustruens Skikkelse, om de lysegule Eranthis
i den blaa Skaal dannet et fortryllende Billede, lige frisk fra
Virkelighed til Lærred. Og noget lignende gælder om Malerne Johan
Rohde, L. Find og Clement. De har alle tre i sin Tid bragt deres
Tribut til den florentinske Ungrenæssance; men deres stiliserede
Malerier er kun som Festklædninger, de tager paa i højtidelige
Øjeblikke. Til Hverdags bevæger de sig ganske borgerlig utvungent
i Jakke og lange Benklæder.
For de yngre Kunstnere er derimod den maleriske Stil —
hvorved jeg forstaar en bevidst eller ubevidst Tilslutning til ældre
Tiders maleriske Udtryksmaade — en Dragt, der bæres baade Hellig
og Søgn, ja mere end det: noget, der er groet sammen med, er
Udtryk for deres inderste Væsen. Man ser det af Mø hl
Hansens Billeder paa den frie Udstilling. Der er baade egenlige
Billeder og Studier, men Studierne er ikke malede, det er Tegninger.
Kunstneren har — skønt Maler — ikke villet give det farvede
Indtryk af Virkeligheden, Indtryk af Lys og Luft; han har gjort et
Udvalg, han ser Linier og Form, og Farven er for ham mere
underordnet. Og staar man overfor hans malede Landskabsbilleder,
navnlig de to Billeder med de knejsende Ege ved det stille Vand
paa Sletten, mindes man gamle heroiske Landskaber. Kunstneren
har — ligesom de gamle Malere af heroiske Landskaber — gjort
sit Udvalg i Naturen; han vil virke gennem de simple, storladne
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>