Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Ludvig Holberg som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Ludvig Holberg som Filosof.
Det moderne Begreb om Geni i denne Betydning af Ordet arbejdede
sig frem i det 18. Aarhundredes engelske Æstetik (under Indflydelse
af det fornyede Shakespearestudium) og udformedes bestemtere af
Rousseau, Kant og Goethe.
En saadan uvilkaarlig Trang har ført Holberg til at digte,
forske og tænke. Og søger man et Mellemled eller et fælles
Grundlag for hans Digten og Forsken, saa er den langt snarere at
finde i hans psykologiske Interesse end i en moralsk Hensigt Den
psykologiske Interesse forbinder Digteren, Historieforskeren og
Tænkeren. Digteren kan kun virke ved det enkelte Billede, den enkelte
Skildring, uden at han kan afgøre, eller behøver at afgøre, om det er
et Eksempel eller en Undtagelse, han fremstiller. Det er Glæden
og Interessen ved selve Billedet, ved den plastisk formede Fylde,
hvorpaa Kunstværkets Interesse beror. Historikeren viser
Menneskekaraktererne i deres hele historiske Sammenhæng, som Virkninger
og som Aarsager, og den formaar at skaffe Stof til
Sammenligning. Tænkerens Opgave er det da at opstille Typer og finde
almindelige Love eller Problemer. I alle disse Retninger har
Holbergs psykologiske Interesse virket. Der fremtræder, som Georg
Brandes i sin Bog om Holberg (p. 135) har paapeget, en vis
Modsætning mellem hans psykologiske Fremstillinger i Komedierne og
hans psykologiske Iagttagelser og Refleksioner i de filosofiske
Arbejder. Som Filosof interesserer han sig især for psykologiske
Gaader og for sammensatte og tilsyneladende paradokse Karakterer.
Han nævner (i „Moralske Tanker") Gnieren, den fattige Ødeland,
Fromheds og Ugudeligheds samtidige Tiltagen, Tilbøjeligheden til
at gøre det forbudte. Hans Forskerinteresse kommer i Bevægelse
for at finde Løsningen af disse Gaader. Men denne Interesse for
det psykologisk gaadefulde mærkes ikke i hans dramatiske Værker;
Karaktererne i hans Komedier er ud af ét Stykke. Sammensatte
og indviklede Karakterer har Holberg ikke formaaet at forme i
sin Kunst, skønt han havde Blik for dem i Livet, og skønt de
interesserede ham som Tænker. Maaske har han her været ledet af
Tidens Smag; han siger udtrykkeligt (Epist. 66), at „et Skuespil
uden outrerede Karakterer ingen Virkning har". Men en „outreret"
Karakter er netop en Karakter, i hvilken et enkelt Træk behersker
det hele, uden at komme i Modsætning eller Vekselvirkningsforhold
til andre Træk.
Holbergs Blik paa Menneskelivet var ikke lyst. Han fandt
megen Tomhed og Forfængelighed om sig, megen Skal og liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
