Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Ludvig Holberg som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Ludvig Holberg som Filosof.
ham. Over for Skolastikken og Dogmatismen, som endnu raadede i
den lærde Verden, stillede han Erfaringen og de store Gaader. Han
hævder paa én Gang Ædrueligheden og Nødvendigheden af stadigt
fortsat Søgen. Forsigtigt nærmer han sig til Videnskabens Grænser,
og end ikke dér taber han Besindelsen, men fastholder Retten til
og Nødvendigheden af uhildet Undersøgelse. Den nærmere
Samtids Forfattere satte han ikke stor Pris paa. Han kommer flere
Gange (baade i sit Levned, i de „moralske Tanker" og i Epistlerne)
tilbage til den Paastand, at der er sket en Tilbagegang i den
videnskabelige og den litterære Verden, en Paastand, som Rousseau nogen
Tid senere udtalte paany, og som laa til Grund for hans Fordring
om en ny Kultur.
Ved at gennemgaa Holbergs Udtalelser om filosofiske Emner
finder jeg, at de kan henføres til tre Grupper. Den første Gruppe
indeholder Udtalelser om speciellere etiske og religiøse Spørgsmaal;
den anden Gruppe giver Antydninger i Retning af en almindelig
Verdensanskuelse; den tredje Gruppe indeholder Udtalelser, som
indskærper Nødvendigheden af stadig Søgen og Stræben overfor
Tilværelsens og Tankens højeste Spørgsmaal.
1. En Sætning af Bayle, som Holberg især med Forkærlighed
kommer tilbage til, er den, at Menneskenes Handlinger ikke saa
meget bestemmes ved deres Tro, deres Principper og deres Fornuft,
som ved deres Temperament, eller ved deres „Affecter og
Passioner". „De fleste Menneskers Idrætter styres ikke af Fornuften, men
enhvers Temperament er Hiulet, som driver det frem ... Lærdom,
Underviisning og god Optugtelse er vel ikke unyttig, men giver dog
Mennesket ikke et andet Hierte og en anden Complexion: Thi den
rører ikkun ligesom den udvortes Hud". (Ep. 424 kfr. Ep. 210).
Hvis man ret lagde Vind paa at kende sig selv, vilde man — som
Holberg mener („MoralskeTanker" 1774, p.91) — finde, at, hvad man
er tilbøjelig til at opfatte med hellig Nidkærhed, skyldes rent
organiske Tilstande. Det viser sig især, naar Nidkærheden har sin
Ebbe og Flod efter det legemlige Befindende og ikke er den samme
i Medgang og i Modgang, i Sundhed og i Sygdom. Man skal
derfor vogte sig for at hente Beviser for en Læres Sandhed af dens
Tilhængeres Liv; thi Mennesker har levet ædelt og skønt med
vantro Meninger, og Rettroenhed er ikke altid forbunden med Dyd.
(Ep. 464). — Denne Modsætning mellem Lære og Liv hørte til de
psykologiske Iagttagelser, der særligt interesserede Holberg, ikke
mindst fordi Motivet til Religionsforfølgelse maa falde bort, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
