Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Den osmanniske Race og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
Den osmanniske Race og dens Fremtid
Hvor det imidlertid ikke gælder Agitation for Opnaaelse af et
bestemt politisk Formaal, men — som i dette Tilfælde, hvor vi
kan tillade os at betragte Tingene paa Afstand — kun drejer sig
om at faa en objektiv Forstaaelse af, hvad det er, der gaar for
sig, gør man bedst i at skyde baade Korstogsideen og lignende
middelalderlige Fordomme saa langt bort som muligt, og nøgternt
konstatere, at Osmannernes Rolle i Europa vil blive udspillet,
fordi de fra først af har indladt sig paa den ganske uløselige
Opgave at være en Stormagt, skønt de kun talte nogle faa Millioner.
Dette Misforhold mellem Nationens Lidenhed og det vældige
Omfang af det historiske Maal, den havde sat sig, træder tidligt
frem; allerede Erobreren af Konstantinopel, Muhammed II, et af de
klogeste Hoveder i det osmanniske Dynasti, indsaa klart, at
Tyrkerne her var komne ind paa et Skraaplan. For at eksistere
maatte de vedblive at erobre; stadig længere bort fra Rigets
Midtpunkt udsendtes Hærene, stadig tyndere blev den Ring, der skulde
værne, og det blev da kun et Tidsspørgsmaal, naar det Øjeblik
indtraf, da Pendulet maatte svinge tilbage; Aar 1683, da Tyrkerne
drives tilbage fra Wien, er den historiske Datoangivelse for, at
denne Tilbagesvingning er begyndt; det vil nu være værd at
forsøge at bestemme, hvornaar det atter vil falde i Ro.
Foruden den Omstændighed, at en fortsat Udvidelsespolitik
saaledes var bleven en Livsbetingelse, skabtes Spiren til Forfald
tillige ved Tyrkernes Fastholden ved den gammelorientalske
Stats-idé. Osmannerne havde lært af Seldschukerne, som disse atter af
Araberne og Perserne, at naar Guvernørerne i de enkelte
Provinser afleverede det fornødne i Penge og Mandskab til
Centralstyrelsen, saa var alt i den skønneste Orden, saa kunde for Resten
enhver leve og tænke og handle, som han vilde. Det var denne
Statsbetragtning, Osmannerne bragte med sig til Europa og
anvendte paa de besejrede Bulgarere og Serbere, Grækere og
Ungarere; saafremt Tyrkerne i tidligere Aarhundreder over for de
overvundne Befolkninger havde baaret sig ad som i vor Tid
Russerne i Polen og Finland og Amerikanerne paa Filipinerne, i Stedet
for at lade de undertvungne Folk leve deres eget Liv, saa vilde
Portens Statsmænd og Europas Diplomater have haft adskillig
færre Bryderier i det nittende Aarhundrede.
Thi i denne Periode er det, at Nationalitetsideen vaagner, og
dermed falder Forudsætningen for Tyrkernes Herredømme i
Europa; selv om deres Regering havde været langt mindre slet, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>