Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolph Jensen: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493 Fagforeningerne og Arbejdslønnen
Fagforeningens Midler; for det sidstnævnte Beløb har han jo faaet
Vederlag ved at spise og drikke i Strejketiden.
Denne Bemærkning — saa selvfølgelig den end synes. — er
dog maaske ikke helt overflødig lige over for Dr. Bisgaards Udtalelse
om, at Strejkeunderstøttelserne i alle Tilfælde er „en Omkostning,
som maa drages fra den samlede Vinding, Fagforeningerne har
forskaffet Arbejderstanden".
Ved Beregningen af det Løntab, Arbejdsstandsningerne
medfører, har det aabenbart været Dr. Bisgaard en sand Fryd at
svælge i den store Lockouts Millioner. Ved Strejker og Lockouts
er der i Femaaret 1897—1901 tabt Arbejdsdage til en samlet Værdi
af over 141/« Mill. Kr. Ja, det er sandt! Forf. har den
formelle Ret paa sin Side. Hoverende citerer han med største
Nøjagtighed det Sted i den officielle Statistik, hvor det staar at
læse. Men han har reelt Uret, naar han undlader at gøre
opmærksom paa, i hvilken Grad dette Femaar er blevet et
Und-tagelsesaar paa Grund af Lockouten i 1899: af de 14V3 Mill.
Kroners Tab faldt de 12 Mill. paa den store Lockout alene. Naar
Dr. B. holder den officielle Statistiks Vidnesbyrd frem for sine
Læsere og siger: Vil I ikke tro mig, saa se selv efter, se paa Side
38 — saa har han ogsaa den moralske Pligt til ikke at fortie,
hvad der udvikles paa Side 36 om, hvad Strejketabet normalt
betyder for Industrien og Arbejderne. Det er her paavist, at et
Normalaars Arbejdsstandsninger andrager 1 Dags Hvile — siger
og skriver een Dags Hvile for heleLandets Industri. Ogsaa
maa man endda erindre, hvad Statistisk Bureau ogsaa gør opmærksom
paa, at sandsynligvis en Del af den Arbejdsløshed, der vilde være
til Stede af andre Grunde, saa at sige opsluges af
Arbejdsstandsningerne. Det er ikke usandsynligt, at Tidspunktet for en Strejke
ofte vælges saaledes, at Arbejdsstandsningen falder i en mindre
travl Periode1). Det kan ogsaa tænkes, at Arbejdsstandsningen
ikke blot opsluger den normale Arbejdsløshed i selve den Tid,
den varer, men at den tillige, ved at fremkalde ekstraordinær
Travlhed efter sin Afslutning, paa Forhaand opsluger den
kommende Tids normale Arbejdsløshed.
Til den anden Side skal det indrømmes, at man har set
Eksempler paa det modsatte: at Arbejderne, for at øve større Pres paa
Arbejdsgiverne, netop har valgt at strejke f. Eks. i Sæsontiden (Skræddere
ved Pinsetid), men i saadanne Tilfælde vil Strejken som ottest være højst
kortvarig.
Tilskueren 1903 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
