- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
501

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Thalbitzer: Eskimoisk Digtekunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

501 Eskimoisk Digtekunst



Stemme sang noget, der begyndte med et meningsløst Omkvæd.
Der var ikke Ro over hende et Øjeblik; mens hun stod med
halvlukkede Øjne og syngende Mund og skar Ansigter, løftede og
sænkede hun Trommen uden at standse Slagene mod den, vred
ustandseligt Overkroppen fra den ene Side til den anden og vrikkede
med Bagdelen. Samtidig gik Kredsen uden om hende rundt —
fra højre til venstre — og sang med i Takt efter Sangen, Mændene
kun Omkvædet aja—a, aja—a eller haai—haa, haai—haa,
Kvinderne dels Omkvædet, dels selve Teksten.

Der var en Fart og en vild Begejstring over denne Flok, som
uvilkaarligt greb mig og rev mig med. Mændenes vilde, skurrende
Røster passede godt til Kvindernes skarpe Toner. Det forekom
mig, at Troldene selv var flygtet ud fra Klipperne for at synge
Foraaret ind. Mændenes haai—haa var en Efterligning af
Trommens Smaadrøn, men ogsaa af det fjerne Bulder af Fjeldskredet,
naar ojn Foraaret den tøende Is i Klipperevnerne sprænger Stenene
løs. Lyden af Sangen kunde høres langt bort i Fjældene og slog
mod de øde Sneskrænter som Foraarets første Livstegn.

Inde i Kredsen stod skiftevis en Kvinde eller en Mand og sang
for. Da den syngendes Rolle er meget trættende, var der kun faa,
der kunde holde den ud mere end 8—10 Minutter.

Den eskimoiske Musik skelner ikke mellem Moll og Dur og
kender ikke til de komplicerede Toneforhold, der betinger vore
Melodier. Mere end tre eller fire Toner anvendes kun sjældent i
en Sang. I Sangene fra Østkysten varieres — i én Tonerne c d fis a,
i en anden fis gis cis, i en tredje d fis d1). I Oommannaq-Fjorden
optegnede jeg tretonige Sange med Tonerne fis a h, e g a, gis h
cis, c d f osv., firtonige med d f g a, fis a h cis, h d e fis, gis h
cis dis osv. foruden nogle enkelte femtonige (a c d e f). I
Sangene fra Baffinsland finder jeg nogen større Varieren, hvad der
kunde tyde paa et højere musikalsk Udviklingstrin (hvis det ikke
skyldes Optegnerens Tilbøjelighed til at høre „rigtig" Musik i dem).

Spottesangene glimre ikke altid ved deres Vid.
Angmagssa-likerne synes i denne Henseende at overgaa Vestkystboerne.

Ofte ligger hele Sangens Kerne i nogle fattige Ord som disse:

Han der henne taber sin Tromme! eller:
Han der nede i Vest er ikke frygtet af nogen I

’) Efter Undersøgelse af den af mag. scient. Kruuse hjembragte Fonograf, som
han velvilligt har tilladt mig at benytte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free