Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Landet i Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landet i Vaade
515
svingede; men det var ikke det rigtige store Tros med sit
umaadelige Tilbehør af Vognlæs med Bytte, ja Kvinder og Børn, thi det
var ikke kommet med over Isen. Forspandshestene blev ført
tilbage igen; det var udtærede Ralliker og tykke, smaa Bønderheste,
der lige var røvede ud af varme Bondestalde og som nu blev
lejrede Vesten for Byen, Side om Side i lange Rækker. De stod i
deres Møg med hængende Muler og udslukte Øjne, udpinte og
forasede; men Bondehestene, som endnu aad af Høbunkeme foran
dem, för af og til sammen og rejste Hovederne, idet de forskræmte
vendte det hvide ud af Øjnene og hev og sled i Rebene, der. bandt
dem til hinanden, indtil Rytterdrengenes Raab og Svøbernes
Læderremme flk dem til at dukke sig. Her stod ogsaa en Del i al
Hast sammenrøvet Ungfæ, Kvier, Kalve og Faar, hvis ynkelige
Brægen og Brølen skar Bymændene og deres Kvinder i Hjertet og
fik det til at bløde, saa Øjnene løb over.
Ude paa Gaden, hvor Svin og Fjerkræ ellers drev om som de
■vilde, havde Rytterne tændt smaa Baal af det Ved, Gærdsel og
Kvas og alle de brændbare Sager, som de forefandt. Det var mere
for at lyse i Mørket, der rugede tæt og sort uden om de hvide
Marker, end for at varme; thi Kulden var for stærk til at man
kunde færdes ude. Kun oppe ved Gadekæret, hvor Vagten havde
taget sin Standplads, brændte der et vældigt Baal. De havde her
revet et Hus ned ved Siden af Smedien og af Bjælkerne og
Bindingerne tændt en Ild, der stadig blev mættet af Tagstraaet, saa
den blussede op og lyste for dem, naar de trak Hestene ned til
Kæret for at vande dem. Isen var brækket op, og de knuste
Flager laa ved Bredden, saa baade Mennesker og Dyr idelig gled
og snublede. Ildens Skær flammede og flimrede hen over Sneen,
saa det snart tabte sig i Mørket, snart lyste og glødede ud over
Kæret eller op til Kirken paa den runde Banke mod den sorte,
tykke Luft. Dragonerne havde travlt med deres Heste, som var
ret uanselige, studs- og stikkelhaarede; de fleste vilde ikke drikke
og var aabenbart halvt ødelagte af Anstrengelse. Sadlerne med
de vældige Tasker og Hylstre laa endnu paa dem, og Folkene bar
endnu den korte Pallask omkring Livet og Lunte-Karabinen paa
Ryggen.
Nogle Børn, der ikke var krøbet i Skjul eller som Mødrene
ikke havde gemt med Pigerne paa Lofter og Stænger, morede sig
kosteligt over dette „St. Hans Blus" midt om Vinteren og havde
travlt med at føde Ilden med alt, hvad de kunde finde, de jublede,
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
