Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
kes at være gaaet for sig, resp. endnu iværksættes. Om det
almene er der Enighed, om det specielle er der en broget
Mangfoldighed af Meninger. Nu til Dags er der Enighed om at lægge
Hovedvægten paa først at forstaa de snævreste systematiske
Gruppers Fremkomst. Man holder stærkt igen paa de Spekulationer,
der skal forklare det indbyrdes Slægtskab mellem mere
fjerntstaaende Grupper. Ingen betvivler, at der kan være saadan fælles
Afstamning resp. Overgang f. Eks. mellem Krybdyr og Fugle —
i saa Henseende synes Forsteningernes Vidnesbyrd altfor slaaende.
Men al saadan Sammenhæng kan egentlig kun studeres ved den
.historiske1’ Metode. Genstand for eksakt Undersøgelse ad Eksperimentets
og Iagttagelsens Vej kan kun saadanne Forandringer blive, til hvis
Gennemførelse der ikke kræves alt for lange Slægtrækker. Fra
Arvelighedslærens Standpunkt kan kun disse sidste Forandringer
komme i Betragtning.
De af Linné og hans Aandsfæller opstillede Arter var
sædvanlig temmelig rummelige, saaledes at senere Naturhistorikere
delte disse .store" Arter i ofte ret mange Underarter eller
Varieteter. Disse blev, naar de viste sig karakteristiske og konstante
(for Planternes Vedkommende siger man „frøægte"), ofte ophøjede
til at gælde for gode Arter. Hvad enten man nu taler om slige
snævert begrænsede .smaa Arter" eller om Varieteter, saa er disse
Grupper i alt Fald de allersnævreste Klasser i Naturhistorikernes
Inddeling af Dyre- og Planteriget.’ Og det er saadanne Klasser,
slige Systemets Enheder, hvis Oprindelse man nu med Iver
studerer8). Inden de lange Trinrækkers Resultater overhovedet kan
forstaas, maa de smaa Skridt kendes.
Der er med Hensyn til dette Spørgsmaal fire
Hoved-Hypoteser, eller, om man hellere vil sige saa, „Teorier", som
for Øjeblikket staar paa Dagsordenen og som kan betegnes
saaledes: 1) Omprægningsteorien, 2) Mutationsteorien, 3) den
successive Selektions Teori og 4) Bastard-Teorien. Det kan
gerne være, at der burde nævnes flere Teorier end disse fire —
jeg vil saaledes minde om Nägelis Tanke, at der i Organismerne
ligesom skal ligge en ejendommelig „Drift" i Retning af stedse
højere Udvikling — at operere med en slig Antagelse, medfører
dog ingen Forstaaelse. Litteraturen over disse Sager er i øvrigt
saa omfattende, at man ikke kan arbejde sig gennem alt hvad
der foreligger, naar man ikke udelukkende vil hellige sig denne
Sag. De fire Hovedteorier eller rettere Hovedmomenter i Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
