Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
Jeg skal ikke berøre dette Emne, men henviser til Karl Pearsons meget
interessante Afhandling „Socialism and natural selection* i Forthnightly Rewiew
Juli 1894.
*) G. Brandes om Ludvig Buchner i .Politiken* f. 16. Maj 1899. Denne
interessante Artikel er ikke optagen i Samlede Skrifter.
e) En kort, meget populær, livlig skreven, illustreret Fremstilling af
Ned-stamningslærens Hovedpunkter og vigtigste Teorier i Nutiden giver Hesse:
Abstamnungslehre und Darwinismus. Leipzig 1902. Den 123 Sider store Bog
er ganske billig.
T) Fleischmann: Die Descendenztheorie. Leipzig 1901.
B) Som Eksempler paa saadanne .smaa’ Arter kan nævnes de mange
forskellige Brombær-Former, der af Linné betragtedes som en eneste Art
(Rufaus fruticosus), ligesaa Høgeurt-Former, og f. Eks. visse Sommerfugle-Arters
Underarter o. s. fr. Snart sagt enhver af de gamle Naturforskeres Arter
bestaar af forskellige — faa eller mange ,sma&* Arter.
•) Dette Navn har denne Lære faaet fordi den i saa meget stemmer med
Lamarcks Opfattelser, og bringer Lamarcks altfor uretfærdigt behandlede Minde
til Ære igen. Særlig blandt Botanikere har denne Lære Tilhængere. En kort
Redegørelse for Omprægningslæren giver Wettstein: Der Neo-Lamarckismus
und seine Beziehung zum Darwinismus. Jena 1903 (Pjece paa 30 Sider).
") I mit lille Skrift, .Arvelighed og Variabilitet* (Studentersamfundets
Smaaskrifter), 1896, har jeg søgt at belyse herhen hørende Spørgsmaal.
") H. de Vries: Die Mutationstheorie. 2 Bd. Leipzig 1900—1903.
") De Vries: Die Mutationen und die Mutationsperioden etc. Leipzig
1901 (64 Sider).
") Koken: Palæontologis und Descendenzlehre. Jena 1902. (33 Sider).
Palæontologerne bruger „Mutation" paa en noget anden Maade end de Vries.
") En Repræsentant for denne Opfattelse er bl. a. Professor Ziegler i
Jena, hvis Foredrag i Hamburg 1901 „Ueber den derzeitigen Stand der
Descendenzlehre in der Zoologie* ogsaa foreligger trykt som særlig Pjece (Jena
1902, 54 Sider).
") Høffding: „Filosofiske Problemer*. Universitetsprogram. November
1902, S. 39.
") Galton: Natural inheritance, 1889, danner i saa Henseende Skel i
Arvelighedslærens Historie, thi først efter dette Værks Fremkomst trængte
Maalingsteknik og Teori ind i den her interesserende Del af Biologien.
17) Pearson: Grammar of Science. 2. edit., London 1900, S. 479.
") Man har længe kendt Eksempler paa det Forhold, at Æg kan
udvikle sig uden nogen Befrugtning. Saaledes f. Eks. i visse Slægtled hos
Bladlus, og det er velbekendt, at Bidronningens Æg, der ikke befrugtes, udvikler sig
til Droner. Hos de højere Planter har man først i nyere Tid paavist
Eksempler paa en saadan ægte „Jomfrufødsel* (Parthenogenese). Ventelig vil
efterhaanden flere Tilfælde blive opdagede.
") Nærmere Redegørelse for mine Undersøgelser findes i Afhandlingen:
„Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier* (Oversigt over d. kgl. d.
Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1903. 3. Hæfte, S. 235).
*°) Saaledes vil det kunne være overalt, to m. H. til en given Karakter
ens beskafne Individer kan have højst ulige Værdi som Ophav. f. Eks. som Avlsdyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
