Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
Profeten Jona
Med dette Spørgsmaal slutter Arbejdet. Som det synes er
det blevet bevaret i en temmelig god Stand, og det er kun lykkedes
Kritikken at paavise ét større indskudt Stykke.
Medens Jona ligger i Fiskens Bug, opsender han en Bøn til
Jahve, og denne Bøn optager næsten hele det andet Kapitel,
altsaa Fjerdedelen af Bogen. Men Bønnen har næppe oprindelig
staaet her, thi den passer slet ikke ind i Situationen. Den er
nemlig slet ikke nogen Bøn om Hjælp, men en Taksigelse, og der
er vel derfor al Sandsynlighed for, at denne Salme paa en senere
Tid er sat ind til Erstatning for noget, som man af en eller anden
Grund syntes det hensigtsmæssigt at udelade.
For den ældre Bibelforskning var Jonas Bog ikke vanskelig at
datere. Ninive ødelagdes ca. 600 Aar f. Kr., og Bogen maatte
saaledes være skreven før denne Tid. Men Helten, Profeten Jona
ben Amittai er tydeligt nok den Profet Jona ben Amittai, som
omtales i 2. Kongernes Bog XIV, 25 som levende under Jerobeam
den 2. Regering, d. v. s. mellem Aar 783 og 743. Spørgsmaalet
synes derfor temmelig let. Men undersøger man Sagen nærmere,
viser disse Slutninger sig forhastede.
De øvrige Profeter taler i eget Navn, Jona derimod omtales
stedse i tredje Person, og dette tyder dog paa, at han ikke ansaas
som Forfatteren. Endvidere har Bogen slet ikke den sædvanlige
Form, er ikke en Profeti af Jona, men en Fortælling om ham,
og nogen Grund til at antage, at denne Legende er en af Jona
skreven Selvbiografi, foreligger ikke. Bogen maa endvidere
rimeligst være forfattet efter Ninives Fald, thi Staden betragtes som
hørende til Fortiden, „men Ninive," hedder det, „var en stor Stad for
Gud". Forfatterens Angivelse af Stadens Størrelse kan næppe heller
være rigtig. Efter hans Paastand var den tre Dagsrejser lang, og dette
synes unægtelig vel meget. Man er derfor mere tilbøjelig til at
tro Herodot, som giver den en Udstrækning af kun én Dagsrejse.
Ligeledes maa man have Ret til at betvivle, at en Stad af denne
Folkemængde omvendte sig efter én Prædiken af én Mand, især
da denne næppe kunde være Sproget helt mægtig. Alle de
bestemte Angivelser, som uvilkaarlig indsniger sig i en samtidig
Beretning, savnes her; man faar ikke at vide, paa hvilket Land
Jona kastedes op, ikke hvad Kongen i Ninive hed o. 1. Det
almindelige Kulturbillede, som Forfatteren giver os, er heller ikke den
ældre Tids. Jerobeams Samtid kastede kun undtagelsesvis sine
Blikke ud over Palæstinas Grænser; her derimod spænder Scenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
