Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
Profeten Jona
fuldt og helt igennem klar, og det var derfor først Kristendommen,
som kunde blive den store universelle Verdensreligion, først i den
Religionsform lykkedes det den israelitiske Universalisme helt at
besejre Partikularismen. Den sidste, og maaske mærkeligste, Station
paa Vejen til dette Maal er Jonas Bog, og Middelalderens
Kunstnere havde derfor ikke saa megen Uret, naar de saa Prototypen
for Kristus i Jona. Efter deres Opfattelse var han det sikkert kun
i den Forstand, at ligesom Kristus nedsteg til Dødsriget, saaledes
nedsteg Jona i Havuhyrets Bug. Men for os er han det, fordi de
Ideer, som forkyndes i den Bog, som gaar under hans Navn, staar
Kristendommen saa nær, at den sidste afgørende Følgeslutning
lige som paatrænger sig den moderne Læser, og faa
gammel-israelitiske Arbejder viser derfor klarere den stærke
Sammenknytning mellem Profetismen og Kristendommen.
Thi den Form, som Kosmopolitismen flk i Kristendommen, det
var den, som allerede Forfatteren af Jonas Bog udpegede, og ikke
den hellenske Form.
Som jeg allerede tidligere har bemærket, var den stoiske
Filosofi og den israelitiske Profetisme næsten samtidig naaet op til
Kosmopolitismens Ide. Men Synspunkterne var i Virkeligheden
ulige. For Stoicismen var Mennesket Udgangspunktet. Det var
den vise, Filosofen, som ejede et Fædreland overalt, og det var
egentlig kun for ham, at der ikke fandtes nogen nationale
Skranker. For den israelitiske Forfatter er Synspunktet derimod religiøst,
og hans Kosmopolitisme udgør Resultatet af hans Spekulation over
Guds Væsen. Fordi han, Gud, i lige Grad maa elske alle de
Væsener, han har skabt, derfor er det, at disse er Brødre, og denne
Kosmopolitisme har saaledes sin Grund, ikke i Mennesket, men
i Gud.
Men deraf følger ogsaa en anden Forskel. Den græske
Kosmopolitisme var aristokratisk, var en Kosmopolitisme blot for
Menneskehedens store Aander; den kristne Kosmopolitisme var derimod
ligesom Jona Bogs demokratisk, strakte sig til alle, til Barnet
ligesaa vel som til den vise, og det var derfor, — fordi Kristendommen
fremfor alt var Slavernes, de lidende og de undertryktes Religion —
at den galilæiske Profets Lære vandt Sejr over Stoicismen, den
ædleste og mest humane at den antikke Verdens filosofiske Skoler.
Henkik SchCck
iOvcrs.it efter Furf.s Manuskript)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
