Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henry Madsen: En oldægyptisk Profet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En oldægyptisk Profet
569
Kongen selv skal blive bortslæbt af de elendige; de rige
drevne ud paa Gaderne, Embedsmændene jagede af Landet,
Hoffolkene kastede ud af Paladserne, og den, der før ejede prægtige
Klæder, maa nu gaa om i Pjalter; de fornemme Kvinder er ved
at hungre. Se! hvert Embede, det er ikke paa sin Plads, det er
som en omflakkende Hjord uden Hyrde. Til Gengæld fryder nu de
før fattige og ringeagtede sig i Lykkens og Medgangens Sol.
Den, der ikke vævede, bliver Ejer af Byssus. — Den fattige bliver
Ejer af Korndynger, den velhavende maa prise ham. — Den, der
ikke kunde finde sig en Pløjeokse, bliver Ejer af Kvæghjorde. —
Den skaldede, som ingen Salve ejede, bliver Ejer af Krukker med
sød Myrrha. — Hun, som maatte betragte sit Ansigt i Vandet,
kommer til at eje et Spejl. Det synes at være en
social-øko-nomisk Revolution, Ipu saaledes forudsiger den uduelige Konge
og hans slette Raadgivere, ikke nogen aandelig. Hans Harme er
ikke mindre dyb end de jødiske Profeters, hans Ord har
undertiden en paafaldende Lighed med deres, men medens en Jeremias
eller en Esajas kun kæmper for Ideer eller rettere vel for den
store Idé, der var Jødefolkets Ledestjerne, synes i Ipu’s Profetier
Embeder, Kvæghjorde, Føde og Klæder, kostelige Salver eller
lækre Spejle af Bronze at spille en uforholdsmæssig Rolle. Det,
hvorefter han ser, er ikke saa meget, om god eller slet, som om rig
eller fattig. Uventet og besynderligt er det, at denne Ipu, der dog
— efter ægyptiske Begreber — former sine Sætninger med
stilistisk Mesterskab, og sikkert har nydt et til sin Dygtighed
svarende anset Ry, viser sig i Besiddelse af en saa afgjort
Sympati for de fattige og undertrykte; alene det vilde, bortset fra
hans Profetier, gøre ham til en interessant Skikkelse, en fremmed
og et Særsyn i den ægyptiske Litteratur — denne mærkelige
Blanding af dvb Naivetet og skrækkelig Forkunstlethed, der har
frembragt mange smukt klingende Fraser om at staa de svage bi og
overalt vise Retfærdighed, men som i sin hele Karakter ikke synes
meget demokratisk. Maaske kan Ipu betegnes som den ældste
Demokrat. Et Sprog som det, han fører mod Farao, Gudernes
Søn, den østerlandske Despot, har i det mindste i de Prøver, vi
ellers kender af ægyptisk Litteratur, ingen vovet at føre.
Paa ægyptisk Vis fortaber Ipu sig i en Mængde mere
betegnende end egentlig betagende Detailler, Udmalinger af hvor
mærkeligt det vil være, naar den rige bliver ringe, den fattige
Stormand. Ved det Billede, han udkaster af Fremtiden, mærkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
