Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: De Hjemløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
De hjemløse
Maade var Forliget ikke blot en politisk Begivenhed, men et
nationalt Tegn paa at man trængte til Fred og Forstaaelse, et
Pusterum under Kampen. Saa er endelig Aarene gaaet. Mænd var
døde og Mænd var vokset op. Den nationale Endosmose var
foregaaet i den Grad, at man ikke længer kunde benægte Faktum —
ved Systemskiftet anerkendte man det.
Denne Begivenhed blev ved sin ud fra almindelige politiske
Forudsætninger ganske gaadefulde Karakter det bedste Bevis for,
at det var andre Spørgsmaal end de sædvanlig udraabte, det
gjaldt om at løse. Intet af de Punkter, der var Stridens officielle
Mellemværende, blev afgjort. Hvad der skete var kun, at der blev
vist Tillid fra den ene Side til den anden. Saaret var ved at lukke
sig. Hele Systemskiftets Forløb og dets Modtagelse ude blandt
Folket modbeviste ved sit blandede og uklare Billede, som netop
karakteriserer det gryende, den gængse Fortolkning af det som
den klare Afslutning paa en Grundlovskamp.
Det sikre var, at der var noget vundet. Den instinktive
Følelse af Lise, af Udaanden har vel gjort sit til at Venstrepolitikerne
med vajende Faner og klingende Spil takkede for Ministeriet
som for en Gave, uden at betænke, at de derved kompromitterede
det Retskrav, der i Aarti havde været Syndebukken. Da
samtidig mange Aars Fraseologi havde saa megen Magt over Sindene,
at man uvilkaarlig begrundede Glæden ved en Programsejr, fulgte
Skuffelsen hurtig. Dybest var den hos den Del af Ungdommen,
som havde troet paa de radikale Ord. For dem maatte den ved
Kongetoget indledede Politik staa som et Forræderi.
Stillingen var altsaa den, at Systemskiftet ikke kunde betyde
det, der blev sagt det skulde betyde, og at de der tillagde det
denne Betydning, blev ladt i Stikken — og dog var Glæden
almindelig og i hvert Fald Følelsen af Begivenhedens Betydning
uden for al Tvivl. Følelsen af det skæbnesvangre i, at der ikke
fandtes en Politiker, der kunde sige det forløsende Ord i denne
forvirrede Situation, bidrog maaske ikke mindst til at virke
nedstemmende. Man behøvede blot at læse det ledende Venstreorgan
for at se, at der var skabt en Begivenhed, som ingen begreb og
som sandsynligvis derfor heller ingen kunde drage Nytte af eller
fortsætte. Tiden har givet de ængstelige Ret. Den første
Dumhed man begik var at støde Ungdommen fra sig. Man var
overlegen over for dens harmfulde Protester uden at ville indse, at det
var den, der havde Ret, og at man i det mindste skyldte den en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>