Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. I. Spørgsmaalet: Hubert van Eyck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brflgge-Udstillingens Udbytte
609
det var sikkert givet dem udefra og fastsat af lærde Teologer,
hvis subtile Tanker vi rigtignok ofte kan have svært ved at
forstaa og forklare. Genteralterets Eva holder en Frugt i sin Haand.
Alle Forklaringer, — ogsaa den, Julius Lange har givet i Værket
over Menneskefiguren, S. 254, — siger, at dette er Syndefaldets
Frugt, men bemærker tillige det besynderlige i, at den er
fremstillet som en Citron. Særlig tillokkende for Adam synes en
Gi-tron dog næppe at have kunnet være. Men hvis Maleren her
havde gjort sig skyldig i en — ret urimelig — Enfoldighedsfejl,
vilde den sagtens snart være bleven set og snart være bleven
rettet. Maleren maa have givet Eva denne Frugt med velberaad
Hu. I sin Bog „Die Kunst in der Natur" gør Felix Roosen
udtrykkeligt opmærksom paa, at Gitrontræerne i Genteralterets
Landskab maa antages at have symbolsk Betydning; med deres
stedsegrønne Løv og Frugter i alle Aarstider betegner de Livets Træ;
Frugterne, „de mediske Æbler", gav efter Folketroen sikkert Værn
mod Døden. Genteralteret priser Forsoningen ved Lammets Blod.
Døden, om hvis Indtrædelse i Verden to smaa Kompositioner over
Adam og Evas Figurer erindrer, har mistet sin Sejr, Helvedes Ild
eller Skærsildens Kval, fremstillet paa Alterets forsvundne
Fodstykke, har tabt sin Braad. Det er da som Repræsentanter for
hele den genløste Menneskeslægt, at dens Stammefædre med ydmyg
Taknemmelighed træder op i de saliges Rækker. Derfor er vel
Frugten i Evas Haand forvandlet fra den Frugt, der foraarsagede
Døden, til den Frugt, der betyder Livet.
Om end rimeligvis Flertallet af Brügge-Udstillingens Besøgende
forud kendte de her forenede Billeder af Jan van Eyck fra
belgiske Samlinger, var Gensynet af dem dog ikke derfor mindre
kært. Jan van Eycks lille, beskedne Portræt af sin Hustru, —
fundet 1808 af en heldig Mand paa Fisketorvet i Brügge, — var
vistnok det mest fuldkomne Mesterværk af Malerkunst, hele
Udstillingen havde at opvise. Nyt for de fleste var her
Bekendtskabet med det lille — desværre meget medtagne — Billede fra
Hermannstadt, som Theodor von Frimmel først har fremdraget
som et Arbejde af Jan van Eyck. Det var et Portræt af en ung
Mand, der bærer et blaat Hovedtøj og holder en Ring op i sin
højre Haand; — paafaldende mange nederlandske Portrætter af
unge Mænd synes oprindeligt bestemte som Gaver til de Jomfruer,
de har fæstet. — Øjnenes alvorligt tankerige Udtryk var
forunderlig sjælfuldt, levende og dejligt. Karl Voll har i sin Bog med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
