Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. I. Spørgsmaalet: Hubert van Eyck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612
Brflgge-Udstillinge ns Udbytte
viser den ny Vej vidt aaben og let at følge. Som intet andet af
de gamle nederlandske Billeder synes jo Billedet af Kvinderne ved
Graven at vidne højt om de store Anstrengelser og haarde Kampe,
det har kostet at bryde Vejen for den ny, illusionssøgende
Malerkunst, Eftertidens Malerkunst.
En saa følgevigtig Slutning trænger dog unægteligt til solidere
Støtte end den, et umiddelbart Indtryk af Billedet kan give.
Ved en nærmere Betragtning af Billedels Enkeltheder snubler
den straks over en Anstødssten. I Landskabet ses, foruden tro
gengivne nordiske Sommerplanter — af Arter, der efter Felix
Roosens Udsagn først atter fremstilles af det 16. Aarh.s
nederlandske Kunst, — ogsaa nogle af Sydens Planter, Dværgpalmer
og en Pinje. Maleren kan kun have gjort Bekendtskab med disse
Planter paa en Rejse i det sydligste Europa1). Vi ved, at Jan
van Eyck fra December 1428 til Oktober 1429 opholdt sig i
Portugal med den burgundiske Hertugs Gesandtskab. Efter sin
Hjemkomst fuldførte han Genteralteret, hvis eksotiske Landskab
mange har antaget bygget paa Erindringen fra denne Rejse. Det
ligger jo snublende nær at tro, at denne har bevirket
Fremstillingen af de sydlandske Planter; undertiden efterlignes de af van
Eyckernes Efterfølgere, f. Eks. af Petrus Cristus i vor Alterfløj.
Men det er jo dog ikke utænkeligt, at den kan være
Resultatet af en tidligere Rejse, om hvilken Historien ikke har bevaret
nogen Efterretning. Selv den udmærket dygtige Max Friedländer,
som henfører Sir Cooks Billede til Jan van Eyck, mener det dog
malt længe før hans Rejse til Portugal. Det er efter Motivet ret
sandsynligt, at det er malt som Minde om en Pilgrimsfærd til
Kristi Grav, og det er jo ikke udelukket, at dets Maler selv som
Pilgrim har besøgt det hellige Land. Af de engelske lærde, der
— efter et Referat i Frankfurter Zeitung 24. Apr. 1903 — har
undersøgt Floraen paa van Eyckernes Billede, er den ene af
forskellige, ikke nærmere angivne Grunde, naaet til den overraskende
Slutning, at Billedet rimeligvis er malt i Jerusalem. Fremstillingen
af denne By synes i hvert Fald ikke at være ren Fantasi,
Salomons Tempel gengiver i ikke meget ændret Form Omars Moské,
’) En Specialist i Havekunstens Historie, min Broder Andreas Madsen,
bar bekræftet det for mig. Dværgpalmerne forekom dengang endog kun
vildtvoksende i Syd-Italien, Spanien og Portugal. I Paduas botaniske Have nævnes
Dværgpalmen første Gang 1591; i Haverne Nord for Alperne indførtes den
først Aarhundreder senere: til Londons botaniske Have kom den 1791.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>